121 eksempler på at cykeltur er for alle!

Cykeltur er for alle - infografik fra icebike.org

Lad ikke dine børn blive en undskyld for at droppe cykeltur som ferieform. Cykeltur med børn kan sagtens lade sig gøre!

Her får du 121 eksempler på, at cykelture er for alle! Også for familier med børn.

Icebike.org står bag en dugfrisk infografik, der viser 121 cykelture gennemført over hele verden. Alle 121 eksempler er lange (og superlange) cykelture.

Men stay tuned: Her er vigtige ting, du kan lære –  selvom du ikke har haft børnene med på cykeltur endnu. Også selvom du aldrig kunne drømme om at overveje en cykeltur på flere måneder…. eller år – for den sags skyld.

Infografikken er imponerende – og omfattende. Jeg har været hele molevitten igennem for dig – og giver dig et hurtigt overblik her.

Men snyd ikke dig selv for et kik på grafikken. Den rummer flere sjove overraskelser og er superflot.

Og du vil opdage, at der er er en håndfuld børnefamilier imellem de 121 eksperter!

Det hurtige overblik får du her (et bevis på, at en cykeltur kan gennemføres af alle).

Hvem er de 121 cykelturs-eksperter?

Kun ét ord er dækkende, når det gælder de 121 cykeleksperter: Mangfoldighed!

Cykeleksperterne består nemlig ikke bare af en gruppe veltrænede 55 årige mænd.

De 121 eksperter er lyslevende eksempler på, at alle – uanset alder, køn, nationalitet, erfaring og baggrund – kan tage på cykeltur.

Der er unge og gamle. Enlige og par. Venner og børnefamilier. Og de kommer fra lande over hele kloden.

Kun ét har de til fælles – de har været på længere cykelture – et eller andet sted i verden.

Hvilke cykler har de 121 eksperter valgt til deres cykelture?

En del har været afsted på traditionelle turcykler og har haft deres bagage i traditionelle turtasker.

Men langt fra alle.

Tandem, cykeltrailer, foldecykler, en cykel, der ligner en ellert, efterløbere og ladcykler er også blandt transportmidlerne.

Ja sågar en væltepeter!

Hvad kan DU lære af de 121 eksempler? Cykeltur er for alle!

Og netop mangfoldigheden kan vi lære noget af.

Turcyklisme er ikke forbeholdt de få. Alle kan være med. Dét er min vigtigste pointe til dig.

For det var netop dét, der slog mig, da jeg dykkede ned i grafikken.

De 121 eksperter er beviset på, at både unge og gamle – enlige, par og ikke mindst familier med børn kan gennemføre lange cykelture.

Børnefamilier er blandt de 121 eksperter. Det er så skønt at se. Familierne har tilsammen cyklet tusindvis af kilometer med babyer, små og mellemstore børn. Så ja – vi kan alle være med.

Måske skal du ikke starte med en tur på fem måneder – hen over en ørken i Australien. Men en weekendtur herhjemme i det halvflade Danmark – det kan din familie også klare.

Shirine, der er en af eksperterne, har denne besked til dig:

Mit bedste råd er at springe ud i det. Det vanskeligste er at tage det første skridt ud af hoveddøren. Resten kommer af sig selv. (Shirine, ‘bikepacking expert’ på www.icebike.org)

Og pssst..

Hvis du kikker godt efter, kan du måske finde min familie og den tur, vi gennemførte i foråret 2015, i infografikken. Jeg er ydmyg og superstolt over at være blandt de 121 internationale eksperter.

Line Wagener

Redaktør på Alleud.dk. Min mission med Alleud.dk er at vise andre forældre vejen til flere fantastiske outdooroplevelser med deres børn. Jeg er selv passioneret outdoormenneske - og dyrker aktiv ferie i stor stil: Cykelferie, vandring, kano- og kajakture, MTB og andre outdooraktiviteter. Ved siden af jobbet som redaktør på Alleud.dk, driver jeg konsulentvirksomheden LINE WAGENER CONSULT (www.linewagener.dk)

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Få tips til cykelferie, kanotur, vandring og friluftsliv med børn


Tilmeld dig Alleud.dk's nyhedsbrev

Woop woop - du har nu tilmeldt dig Alleud.dk's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.