Om

Om Alleud.dk

Alleud.dk er Danmarks største outdoorblog om aktiv ferie og friluftsliv med børn. 

Alleud.dk er skrevet til dig, der drømmer om cykeltur, vandretur, kanotur eller andre frilufts- eller outdooroplevelser med dine børn eller børnebørn.

På Alleud.dk finder du

  • Turbeskrivelser – om ture med børn 
  • Guides – til familievenlige outdooroplevelser 
  • Overblik – over familievenlige cykelruter, vandreststier, åer til kano mv.  
  • Gode råd 
  • Interviews med andre passionerede forældre

Alt sammen med fokus på outdooroplevelser med børn.  Og hvordan du og familien kan få nærvær, kvalitetstid og fantastiske oplevelser i naturen.
.


Bliv en del af flokken: Få tips og inspiration fra Alleud.dk – direkte i din indbakke


Bag Alleud.dk – Lær mig at kende 

Line Wagener Alleud.dk

Line Wagener. Fotograf: Tania Nørgaard

.

Hvem står bag Alleud.dk?

Jeg hedder Line Wagener. Jeg ejer og har drevet Alleud.dk siden 2015. 

Vestjylland er min hjemstavn, men jeg bor i dag Aarhus med min kæreste og vores to børn.

Hvad er min særlige passion?

Jeg typen, der til enhver tid vil vælge en nat i mit telt frem for i en nat i en hotelseng.

Jeg har en stærk passion for at være i naturen. 

Det betyder meget for mig at dele mine oplevelser med dem, jeg holder af.

Og jeg vil gerne formidle oplevelser og erfaringer til dig, så du forhåbentlig også får endnu mere lyst til selv at dyrke udelivet.

Min passion spænder vidt.

Jeg er nok, hvad man vil kalde multipassioneret

Jeg knuselsker cykelferie. Er voldsom vild med vandring. Og jeg holder af både kano- og kajakture. 

Skoven giver mig altid stor glæde. Uanset om det er på gåtur, sanketur, på jagt efter geocaches eller med disc eller et o-løbskort i hånden. 

Og om vinteren? Ja så er alpinski i Alperne og langrend i de norske fjelde mine foretrukne outdooraktiviteter. 

Aktive ferier og udeoplevelser ér bare det bedste!

   

For mig er aktiv ferie og udeoplevelser med familien lig med kvalitetstid, nærvær og fællesskab. Det er sjovt, hårdt og udfordrende – men det giver energi. Hver eneste gang. Uanset om vi er afsted to dage eller to måneder.


Hvordan kom jeg i gang med outdoorlivet?

Spejderoplevelser i barndommen tændte min nysgerrighed for udelivet. Vi var på natteløb i mørke skove, byggede tømmerflåder og lavede mad over bål.

I min ungdom var jeg på mange cykelture og kanoture i Sverige og Danmark med forskellige veninder. Vi planlagde selv og var alene afsted. (Og ja, det var dengang før internet og mobiltelefon).

Lange vandreture i Alperne – i Tyskland, Østrig, Schweiz, Slovenien og Italien – blev min foretrukne ferieform, da jeg mødte min kæreste Jens. Sammen har vi også nået toppen af en vulkan og set en pingvin hoppe i vandet få meter vores kajak.

Hvilke outdooroplevelser dyrker jeg selv med mine børn?

Min familie består af Jens og jeg selv og vores to børn (født i år 2006 og 2009).

Aktive ferier og outdooraktiviteter er dén måde min familie er sammen på.

Vi har vandret i Danmark, Norge, Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Spanien.

Kano- og kajakture har vi hygget os med i Norge og Danmark.

Og så har vi cyklet Europa tyndt på et utal af cykelferier…..Børnene har brugt flere timer i cykelsadlen igennem deres barndom end noget andet sted …. (ok lidt overdrevet måske ….)

Sammen overnatter vi i shelter og telt både sommer og vinter.

Og vi dyrker klatring, mountainbiking, alpinski, langrend, SUP, disc golf, geocaching og alle mulige andre outdooraktiviteter sammen. 

Hvad er min bedste oplevelse med aktiv ferie med børn?

Uha det er svært!

Hvis jeg skal pege på én tur, så bliver det min families cykeltur fra Basel til Budapest – gennem Tyskland, Schweiz, Østrig, Slovenien og Ungarn.

Børnene var 6 og 8 år. Vi var afsted 2½ måned og tilbagelagde knap 1.500 km i cykelsadlerne. 

Turen gav os et stærkt familiebånd. Jeg blev varm dybt ind i hjertet af at se, hvordan mine børn – gennem egen erfaring – fik troen på, at man kan klare selv de mest uoverskuelige udfordringer, når man er sammen.

 

Hvad laver jeg ellers?

Når jeg ikke producerer indhold til  Alleud.dk, driver jeg konsulentvirksomheden LINE WAGENER CONSULT.
Her hjælper jeg kommuner, visitorganisationer og destinationer med udviklingsprojekter indenfor kultur, natur, outdoor og landdistriktsudvikling.    


Få tips til cykelferie, kanotur, vandring og friluftsliv med børn


Tilmeld dig Alleud.dk's nyhedsbrev

Woop woop - du har nu tilmeldt dig Alleud.dk's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.