Julegavestress? Her er julegaveideen til hele familien! Ideen, du ville ønske, du havde fået noget før!

Julen nærmer sig med alt for hastige skridt, og julegaveræset er begyndt. Du stresser over alt det, du skal nå. Alle de gaver, du skal købe, og bare tanken om alt det bøvl, du ved, der venter dig efter jul, hvor halvdelen af gaverne alligevel skal byttes.

Lyder det bekendt?!

Uha, du har travlt. Det ved jeg!

Men stop lige op og invester et par minutter af din dyrebare tid i at læse videre.

Jeg lover, at investeringen kommer igen med stort afkast: Du får en fabelagtig genvej i julegaveræset – som sparer dig tid, bekymring og besvær! Du får julegaveideen til børnene og manden/konen/kæresten, som du ville ønske, du havde tænkt på før.

Virker det som en ok investering? Det kræver kun en lille indsats af dig: Du skal tage fire små skridt.

Godt?. Klar til første skridt.

Skridt 1: Tænk – og find dit ærlige svar på to spørgsmål

Vi starter med dig! Ja ja ja – du skal købe gaver til de andre. Men vi starter nu alligevel med dig.

Luk øjnene. Og stil dig selv disse to spørgsmål – og vær ærlig, når du svarer:

  • Hvad ønsker jeg mig allermest?
  • Hvad vil gøre mig allermest glad?

Tænk. Tænk dig godt om.

Har du grublet? Hvad var dit svar?

En ny kaffemaskine? Et nyt ternet slips? En Iphoneholder til bilen? En ny halskæde nede fra den flotte designershop? Læderstøvlerne, du så i Magasins julekatalog?

Er dét, hvad der gør dig allermest glad?

Eller var dit svar:

Kvalitetstid med mine børn? Mere nærhed? At se begejstring lyse ud af mit barns øjne? At være sammen med mine unger, hvor vi griner, hvor mobilerne er slukkede, og hvor vi laver noget rigtig sjovt sammen i fællesskab?

Jeg ved godt, hvad jeg ønsker mig.
Intet af det første. Og rigtig meget af det sidste.

Hvis du har det på samme måde (ønsker dig kvalitetstid, nærhed, sjove oplevelser med dine børn, fællesskab i familien), så er du klar til næste skridt.

(Synes du derimod, at den slags immaterielle værdier er overvurderet pjat, så skynd dig at lukke ned for dette indlæg og drøn ud og få køb nogle almindelige julegaver til ungerne).

Skridt 2: Vend julegaveræset på hovedet. Vær modig.  

Du var klar til skridt nummer 2?

Godt. Du ved, hvad du ønsker dig allermest.

Nu skal du være modig. Supermodig:  Du skal nemlig give familien en gave, som opfylder dine ønsker.

Nej det kan man da ikke”, tænker du måske.
Jo! Det kan man godt!

Giv din familie (din kæreste/mand/kone og ungerne) én fælles gave. Én i skal åbne sammen – og én I skal bruge sammen. En gave, der består af en fælles aktiv tur eller oplevelse.

Kvalitetstid, nærhed og fællesskab – pakket ind i gavepapir.  That´s simple.

Du får opfyldt dine ønsker.

Og hånden på hjertet, tror du ikke, at børnene allermest ønsker sig at have det sjovt sammen med deres mor/far? At de ønsker sig nærværende forældre, der tager sig tid til at lave noget sammen med dem?

Skal der mere til at overbevise dig?
Her er fem yderligere fordele ved at give sådan en gave:

  1. Du kan droppe julegaveræset efter alle enkeltgaverne: Du giver én gave til hele familien. En pakke. Ikke så meget bøvl.
  2. Du slipper for at finde hyldeplads til endnu flere plastikdimser på børneværelserne.
  3. Du sparer gave-bytte-ræs i juleferien
  4. Ungerne får alligevel masser af ”almindelige” julegaver fra alle mulige andre (fætre, kusiner, bedsteforældre osv.) – der bliver næppe tomt under træet.
  5. Familien får noget at glæde sig til sammen. Du giver en julegave, I rent faktisk kan huske.

Har du prøvet det før; at give familien sådan en gave?

Grænseoverskridende? Tjah måske. Men hvorfor ikke? Hvem siger, at Fætter BR, Sallings julekatalog og TV reklamer skal bestemme over din juleaften?

Det var andet skridt: Vi fik vi vendt julegaveræset lidt på hovedet.

Hvis du har mod til at droppe plastik og mærkevarer – og i stedet give din familie kvalitetstid, nærhed og fællesskab – så er du klar til skridt nummer 3.

Skridt 3: Vælg gaven

Du har nu besluttet, at du vil give resten af familien en fælles aktiv oplevelse.

Nu skal du vælge hvad, det skal være.

Og her gælder igen reglen: Vælg dét, du selv kunne tænke dig.

Og nej (igen) det er ikke egoistisk at give resten af familien en gave, man selv gerne vil have. Tværtimod. Hvis du er begejstret og glæder dig, smitter det af på alle de andre.

Vælg dét, du tror, kunne være superfedt og sjovt at lave sammen med familien. Så viser du vejen – og har taget at afgørende skridt til at gøre oplevelsen en succes. Din begejstring smitter nemlig!

Mangler du ideer – fortvivl ikke:

Du har nu – helt uden at stresse og jage gennem 20 butikker – fundet julegaven til alle i familien. Køb gavekortet til oplevelsen med det samme!

Skridt 4: Pak gaven ind – og læg noget vigtigt ned i æsken

Nu mangler du kun det allersidste skridt – det nemmeste: Indpakningen.

Her foreslår jeg to ting:

  1. Sørg for at datoen er fastlagt og fremgår af gaven
    Du vil jo ikke risikere, at turen ikke bliver til noget. Tænk hvis en indkøbstur til Bilka eller moster Yrsas 55 års familiefødselsdag kom i vejen! Nej vel!? Fastlæg en dato og skriv det på gavekortet og i din kalender.
  2. Put gavekortet i en æske – og læg et par ting med
    Børn vil have noget i hænderne. De tænker konkret – og et stykke papir med ordet ”gavekort” kan være en ren party-killer især hos de mindre børn. Og dét ønsker vi jo ikke.
    Så find nogle ting, du kan putte i æsken med gavekortet. Tingene skal have en eller anden kobling til den tur, I skal på sammen. (Og ja – du finder bare noget fra gemmerne – det er ikke nødvendigt at købe noget nyt.)

Et par ideer til æsken:

  • En nedtællingskalender.
    Måske et målebånd, hvor antallet af centimeter svarer til det antal dage, der er, til gaven skal bruges. Så kan I skiftes til at klippe en centimeter af hver dag – og I bliver mindet om jeres kommende tur hver dag.
  • Et par skøre ting, der måske (eller måske ikke) siger lidt om oplevelsen:
    Et par sure sokker, et kompas, en pakke plaster, en lommekniv, en korkprop eller……. Spørg børnene, hvad tingene mon skal bruges til på turen? Og om de tror, der er andet, der er mere vigtigt at tage med? Så er planlægningen allerede i gang – og turen bliver konkret.
  • Nogle billeder, der viser, hvad I skal.

Tingene i æsken gør gaven håndgribelig og forståelig.
Og tingene giver jer noget at tale om. Måske endda noget at grine af.

Tag tingene frem flere gange og inddrag på den måde børnene i planlægningen og forventningens glæde. Så bliver de hurtigt lige så spændte på turen som dig.

Det var dine fire små skridt. Var det slemt?

Jeg har kun én ting at sige: God fornøjelse!

Det behøver ikke være så stressende med de julegaver.


LÆS OGSÅ: 7 aktive oplevelsesgaver – den bedste julegave til familien

LÆS OGSÅ: Oplevelsesgaven til din teenager – 5 fede adrenalin-frembringende oplevelser

LÆS OGSÅ: Adventsgaver: Årets 4 bedste ideer: Friluftsudstyr og outdoorgrej til små og store

Avatar

Line Wagener

Redaktør på Alleud.dk. Min mission med Alleud.dk er at vise andre forældre vejen til flere fantastiske outdooroplevelser med deres børn. Jeg er selv passioneret outdoormenneske - og dyrker aktiv ferie i stor stil: Cykelferie, vandring, kano- og kajakture, MTB og andre outdooraktiviteter. Ved siden af jobbet som redaktør på Alleud.dk, driver jeg konsulentvirksomheden LINE WAGENER CONSULT (www.linewagener.dk)

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan får du succes med cykelferie, kanotur, vandring og friluftsliv med børn

Tilmeld dig Alle Ud's nyhedsbrev

Du har nu tilmeldt dig Alle Ud's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.