DEBATINDLÆG.

Bæredygtig ferie – det var temaet i en artikel, jeg blev interviewet til i foråret.

Interviewet fik mig til – bagefter – at tænke over de spørgsmål, du kan se i overskriften.

I dette blogindlæg svarer jeg på spørgsmålene.

Spørgsmålene er kontroversielle – og det er mine svar muligvis også (?!)

Og lad det være sagt med det samme: Der er et par pinlige personlige afsløringer undervejs.

Interviewet, der kick-startede det hele

Først spoler vi tiden lidt tilbage:

I foråret kontaktede Mia Walde mig. Hun ville gerne interviewe mig om cykelferie – som eksempel på en grøn og bæredygtig ferieform.

Det sagde jeg naturligvis ja til.

Cykelferie er min foretrukne ferieform. Og min mission med Alleud.dk er – som du muligvis ved – at få flere børnefamilier til at kaste sig ud i cykelferier – og andre aktive ferieformer.

Interviewet havde fokus på forholdet mellem rejser og klimahensyn.

Og det affødte bagefter en række spørgsmål:

• Har klimaudfordringerne overhovedet en betydning for vores valg af rejser?

• Kan ‘skyld’ og ‘skam’ få os til at vælge mere klimavenlige ferieformer? Eller graver det bare grøfter mellem os?

• Er det socialt acceptabelt at kommentere på klima-konsekvenserne, når dine venner fortæller om deres seneste oversøiske ferie – eller er det stadig fuldstændig ‘no-go’?

Og ikke mindst:

• Er det rimeligt at forlange, at vi skal tage hensyn til vores CO2-aftryk, når vi endelig skal holde ferie? Har vi ikke ret til de ferier, vi drømmer om?

Disse spørgsmål har tumlet i mit hoved, siden jeg gav interviewet.

Jeg har – efter mange overvejelser – besluttet at dele mine tanker og svar på spørgsmålene i indlægget her.

Du får selvfølgelig også link til den artikel, som jeg blevet interviewet til. Artiklen, der startede min tankerække.

Først en advarsel til dig

Blogindlægget her er ikke en traditionel ”sådan-gør-du-guide”, som du ellers finder flest af her på Alleud.dk.

Det er et indlæg i klimadebatten.

Så stop din læsning her, hvis du ikke o-o-o-o-orker mere af det.

Omvendt – hvis du selv har grublet over nogle af de samme spørgsmål – eller hvis du måske er blevet udskammet over dit ferievalg og dine flyveture – så læs videre.

Derfor er det tid til et debatindlæg om klima og rejser her på Alleud.dk

Hvorfor nu et klimadebatindlæg?

Jo, jeg tror på, det er vigtigt at bruge sin stemme og stå på mål for de værdier, man har. Og i øvrigt også handle på sine holdninger.

For hvordan skal verden ellers forandre sig i den retning, man ønsker?

Og hvordan vil verden se ud, hvis kun store kapitalstærke interesseorganisationer og verdens toppolitikerne ytrer sig i debatten?

Og hvordan vil verden se ud om 10 år, hvis alle bare taler – og ingen handler?

Så lad os komme i gang:

Tilbage til henvendelsen fra Mia Walde, der startede det hele – tilbage til temaet om bæredygtighed og (cykel)ferie.

Tager du på cykelferie, fordi det er bæredygtigt og klimavenligt?

Mia Walde havde vendt mikrofonen i min retning, fordi hun ville sætte spot på bæredygtig ferie.

Et af mine vigtigste budskaber til hende var:

Der er ikke sammenhæng mellem, hvor langt du rejser væk, og hvor store oplevelser, du får.
Du kan nemt få kæmpestore oplevelser i Danmark og Nordeuropa med din familie. Det er ikke nødvendigt at flyve om på den anden side af jorden for at få kvalitetstid og nærhed med sine børn!”

Når jeg planlægger vores cykelture, gør det mig glad, at vores klimaaftryk på ferien er begrænset.

Men hånden på hjertet, så kan jeg heller ikke pudse glorien ret meget mere:

For det har reelt aldrig været klimahensynet, der har drevet mig op på cykelsadlen.

Det er derimod følelsen af ultimativ frihed, jeg får, når vi cykler, der får mig til at vende tilbage til ferieformen år efter år.

Nærheden til naturen, de mange intense sanseindtryk. Og selvfølgelig dét forhold, at ferieformen (ligesom vandring, skiløb, kajak, kano mv.) betyder, at vi som familie er sammen om noget sjovt – og fordi jeg oplever, at vi igennem de fælles aktiviteter, styrker vores relationer og vores familiebånd.

Jeg elsker cykelferie. Elsker dét, for alt det ferieformen giver mig og min familie.

Det bæredygtige er mest bare ‘bonuspoint’ i regnskabet.

Hmmm…..?!

Det var i hvert fald, hvad jeg sagde under interviewet. Dengang i foråret.

Men ved nærmere eftertanke er det jo ikke helt sandt.

Den fulde sandhed om min passion for cykelferie….

Jeg har grublet en del efter interviewet:

For spørgsmålet er, om noget alligevel er under forandring:

Har de seneste års fokus på klimaudfordringer rykket noget ved mig?

Bliver klimahensyn mon et udslagsgivende parameter for vores valg af ferie i fremtiden?

…Og ikke mindst:

BØR vi lægge det til grund, når vi vælger vores rejser – eller har vi en ret til at tage på de ferier, vi drømmer om?

De spørgsmål, fik jeg ikke drøftet med Mia under interviewet.

Men jeg vil folde mine tanker ud her:

Og lad det være sagt på forhånd: Hvis du læser videre, er der risiko for at du bliver vred på mig – fordi du er stjerneuenig.

Vi tager det step by step

Først kurs mod….

…den pinlige klimaindrømmelse

Har klimaudfordringerne nogen indflydelse på vores valg, når vi tilrettelægger vores ferie?

Jeg selv har ikke selv tillagt det stor vægt tidligere.

Bom. Ærlig snak – pinligt pinligt!

Men min holdning – og mine valg og handlinger – er under forandring:

• Vi droppede faktisk ideerne om en vandreferie på Mallorca i påskeferien, fordi vi kom til at tale om den enorme CO2 udledningen, som flyrejsen dertil ville foresage.

• Jeg ved, at vi med sikkerhed vil tage bilen, når vi næste forår vil genbesøge Bornholm – selvom det da kunne være nemt at hoppe på flyet og spare en masse tid.

• Og ja (og et lille hulk) jeg har parkeret drømmen om at vende tilbage til fantastiske New Zeeland. For mange af de vilde natur- og outdooroplevelser, vi kan få dér, kan matches af oplevelser i Norge, i Alperne og andre steder i Europa.

Så klimahensynet ér jo pludselig blevet udslagsgivende for mine valg.

I hvert fald til en vis grad:

Og her kommer vi til mit første kildne statement:

Klimahensyn er blevet udslagsgivende for, at jeg fravælger visse destinationer – der kræver flyrejser. Men det er (endnu?) ikke blevet udslagsgivende for, hvilken ferieform, jeg vælger.

Hvad mener jeg med det?

Hæng på – jeg uddyber med et eksempel (og en ekspert):

Fravalg af destinationer vs. tilvalg af nye ferieformer:
Jeg hiver lige en ekspert på banen….

Jesper Theilgaard (meteolog, vejrvært og klimaekspert) opfordrede sidste sommer os danskere til tage på cykelferie, fordi det var klimavenligt (dr.dk, 21. juli 2018).

En flyrejse til Malaga koster, ifølge Theilgaard 360 kg CO2. En cykelferie, derimod, koster ikke en dyt på CO2-fronten. (…..hvis du ikke lige starter med at flyve til USA for at cykle rundt dér – vil jeg lige tillade mig at tilføje). Derfor bør danskerne da vælge den ferieform, lød Jespers budskab.

Men nej. Jeg er ikke sikker på, at ret mange danskere er dér endnu, Jesper:

Jeg tror ikke, danskerne er parate til at droppe deres foretrukne ferieform (her symboliseret ved en solferien til Malaga) til fordel for en ny ukendt ferieform (her: cykelferie) – fordi nogen (her en ekspert) fortæller os at det er bedre for klimaet.

Jeg kan jo ikke engang bruge mig selv som godt eksempel:

Jeg er ikke klar til at droppe alpinskiferien – som jeg e-e-e-eelsker lige så højt som cykelferien – selvom jeg ved, at ferieformen (alpinskiløb) ikke er pletfri rent klimamæssigt. Der er snekanoner, der kræver masser af strøm og vand, gondoler og skilifter, der kører 15 timer i døgnet osv.

(Nå det var så den anden pinlige indrømmelse…)

Og alligevel:

Noget ér under forandring hos mig. Og hvem ved, måske tænker og handler jeg anderledes om 3 år?

Og nu strammer garnet:

Vi er på vej over i de sidste to spørgsmål, som jeg har spekuleret en del over (og her bliver det en tand mere ubehageligt):

Bliver det nogensinde socialt acceptabelt at kommentere på vennernes klimaaftryk, når de vælger klimabelastende ferier?

Vi påvirker jo i høj grad hinanden i vores omgangskreds.

Alligevel er der emner, der stadig er supervanskelige at drøfte. Problemstillinger, der er tabubelagte.

Tabubelagte – selv blandt ‘det klimahellige Politiken-segment’, der køber økologisk, bager speltbrød og stemmer på Det Radikale Venstre eller SF:

Min erfaring er i hvert fald, at dialogen om rejser og klimahensyn hurtigt får en meget skinger lyd, når det bliver konkret eller personligt:

Du fremstår lynhurtigt, som én der udskammer dine venner, hvis du vover at deler dine tanker om sammenhængen mellem klimakonsekvenser og ferierejser.

Lur mig, om DU ikke også har oplevet en situation som denne:

Et eksempel:

Du står med din ven til en festlig sammenkomst. Din ven fortæller begejstret om familiens skønne vinterferie i Thailand. En destination de besøger mindst to gange årligt. Han viser billeder af flotte sandstrande, kølige drinks og solbrunge unger.

Alle i kredsen lægger hovedet på skrå og sukker “Ej hvor fedt, hvor ser det lækkert ud. I forstår jo virkelig at nyde livet.”

Men SÅ bliver glansbilledet revet over:

Én i gruppen stiller spørgsmålet, om Thailand-elskeren da slet ikke har tænkt på, at flyrejsen dertil sætter et større klimaaftryk end tre års elforbrug.

P-I-N-L-I-G-T.

Samtalen stopper brat. (What – spurgte hun virkelig om det?!)

En ubehagelige trykket stemning spreder sig.

Ingen kommenterer spørgsmålet.

Folk kikker væk.

Gruppen opløses, og alle forsvinder for at hente en ny drink – og vifte den ubehagelige stemning væk.

Kan du genkende situationen?

Er det ok?

Flyskam….Kan skyld og skam få os til at ændre adfærd? Eller spiller vi falit, når vi trækker dét kort?

Så er vi ovre i det sidste spørgsmål, jeg har spekuleret over.

Det knytter sig til flyskam – og spørgsmålet om hvorvidt, skyld og skam kan få os til at ændre adfærd.

Jesper Theilgaard (jævnfær hans opfordring ovenfor) prøvede at påvirke os med guleroden: “Vælg cykelferie og puds din glorie over alt det CO2, du sparer kloden for”.

Flyskam og udskamning er i den modsatte grøft: Her peger vi fingre af de (klima)forkerte valg. Og stiller synderne til skue.

Men virker det?

Debatten er stadig på sit højeste – og vandene er delte:

Det kræver ikke mange sekunders søgning på google, før du finder debatindlæg som dette: ”Skal alle vi unge bøje os i flyskam? Må min generation ikke opleve verden?” (debatindlægtrykt i Politiken)

Eller gode råd til, hvordan du håndterer anklagerne fra de ‘klimahellige’: ”Ti ting du kan gøre for at lette din flyskam” (Artikel trykt Berlingske Tidende).

På den ene side står gruppen, der mener, at skyld og skam er nødvendige midler, hvis vi skal få folk til at ændre adfærd.

På den anden side står en gruppe med modargumentet: Du støder folk fra dig, hvis du udskammer dem. Adfærdsændringer udebliver – uanset hvor meget du peger fingre af dem, der handler klima-uansvarligt.

Det ér vanskelig debat.

Og personligt tænker jeg, at der er rigtige elementer i begge argumenter.

Men men men.

Det ændrer ikke ved det forhold, at vores adfærd – uanset hvilke bevæggrunde vi har – er det afgørende for, hvordan verden ser ud, om 5, 10 og 20 år.

Min adfærd.
Din adfærd.

(Uh ha, nu begynder det at gøre ondt).

Fakta i klimadebatten:
Vi danskere er blandt verdens store klimasyndere

“En cykelferie frem for en flyrejse – helt ærligt? Det betyder jo intet, når vi ser på de globale klimaudfordringer. Min egen adfærd har ingen betydning – det er andre, der må tage ansvaret – politikerne og de store virksomheder”

Udsagn som dette, har jeg mødt rigtig tit.

Skræmmende tit.

Og jeg er bare lodret uenig.

For selvom politikere og forskere endnu ikke har fundet de vise sten til at løse klimaudfordringerne på globalt plan, har vi alle et ansvar.

Fakta er i hvert fald, at vi danskere sætter et betydeligt større klimaaftryk end de fleste andre i verden.

Hvis alle mennesker på jorden levede som danskerne (rejste, spiste og boede som os), ville vi have brug for 4,3 jordkloder for at have nok ressourcer til at forsyne os og til at kunne optage den CO2 vores forbrug udsender.

Sådan lyder det fra Katherine Richardson. Hun er medforfatter til FN’s seneste statusrapport om verdensmålene (netop offentliggjort, september 2019). Det er fakta – ikke holdning.

Så det tilbagelænede argument om, at vi danskere jo bare udgør fem millioner, og derfor ikke har et ansvar, køber jeg ikke.

Vi har alle et ansvar.

Også du og jeg.

Og det ansvar, bør vi vel også påtage os selvom vi holder ferie?

Har vi ret til at tage på de rejser, vi drømmer om – og holde ferie, som vi ønsker?

Det er ikke en menneskeret at leve og rejse, som vi danskere gør i dag.

Det er min holdning.

Og den er baseret på fakta fra FN:

I de kommende år kommer der – ifølge FN – 3 milliarder mennesker mere til på jorden. De er på vej til at få en levestandard og forbrug som vores. Og det truer klimaet enormt. Hvis de vælger at forbruge, som vi gør, og rejse, som os danskere – er konsekvenserne enorme.

Så derfor:

Derfor er de 3 milliarder nye verdensborgeres adfærd afgørende.

Derfor er dine valg og dine handlinger afgørende.

Så jo – vi har et ansvar – også når vi holder ferie. Også når vi vælger vores rejser.

Men:

Hvordan vi så skal tale om det, er noget andet:

Nogen tror på ‘gulerødder og oplysning’ (f.eks. Jesper Theilgaard).

Andre tror på ‘flyskam’ (f.eks. Greta Thunberg).

Jeg tager afsæt i begge lejre.

Men forsøger mest bare at vise en tredje vej her på Alleud.dk:

Jeg formidler historierne om alle de fede oplevelser, du kan få – også når du vælger noget så klimahelligt som en cykelferie.

Og jeg er sådan set ligeglad med, hvorfor du vælger ferieformen: Det er din handling, der tæller.

Hvad tænker du ?

---

Læg gerne en kommentar herunder og giv mig lidt modspil!

Har du fravalgt en foretrukken ferieform af hensyn til klimaet? Eller kunne du aldrig finde på det – og i så fald hvorfor?
Har du ret til de rejser, du drømmer om?

---

Sådan beregner du klimaaftrykket af din ferie

Klimaberegner: Du kan beregne klimaaftrykket af din kommende ferie her

Læs interviewet, der startede det hele

Du kan finde Mia Waldes artikel om bæredygtig ferie, hvor jeg fortæller mere om min passion for cykelferie: Læs artiklen her