I kajak fra København til Istanbul. Livsfarligt: Vores kajak revner på Middelhavet

Kajaktur fra København til Istanbul Lifeisgoodfollowus Portræt på Alle ud

I Middelhavet – på åbent hav 20 km fra land – begynder familien Simonsens ene kajak at tage vand ind.

Bølgerne står ind over kajakken, der langsomt begynder at synke.

Lars hiver pumpen frem. Han pumper. Pumper og pumper. Og spejder ud over havet.

Vand så langt øjet rækker. Der er ingen andre fartøjer i nærheden.

Lars og Suzi er på vej fra København til Istanbul. Med to kajakker og to mindre børn. I Middelhavet går det galt.

Situationen kan ende fatalt.

Jeg råber til Suzi, at kajakken er fyldt med vand. Og jeg når at overveje, hvordan jeg kan få Tiuri og mig selv over på Suzis kajak, hvis vores synker. Men Suzi og Liva er langt foran!


Du er midt i miniserien om en familieekspedition i kajak fra København til Istanbul.
Jeg har interviewet familien fra ‘Life is GOOD follow us’.

  • Dette er 2.  del.
    Det handler om livstruende udfordringer og om frygt.
    Kom med på Middelhavet den dag familiens ene kajak begynder at synke.

Vil du læse flere historier om børnefamilier på aktive rejser? 


Ruten: Kajaktur gennem Europa – Fra København til Istanbul – ‘Life is GOOD follow us’

Det var i maj 2014, at Lars, Suzi og deres to børn Tiuri og Liva forlod København.

Fra København gik ruten tværs over Østersøen til Tyskland.

Via kanaler og floder gennem Holland, Belgien, Frankrig og Monaco. Derfra langs Italiens kyst til støvlelandets hæl, og videre langs Grækenlands kyst.

I Grækenland besluttede Lars og Suzi at lave et 50 km langt kryds over Middelhavet. For hurtigere at nå halvøen Halkidiki.

Og det var her – på åbent hav – 20 kilometer fra kysten – at en fatal situation indtraf.

Kort over ruten fra København til Istanbul Kajaktur Lars Simonsen Lifeisgoodfollowus - interview på Alle Ud

Ruten fra København til Istanbul, som Lars, Suzi, Tiuri og Liva tilbagelagde på 1½ år i deres to kajakker – på deres tur ‘Life is GOOD follow us’

Kajakken tager vand ind – vi er alene på åbent hav

Familien havde været igennem vanskelige situationer tidligere på kajakturen.

De havde kæmpet mod tidevand, stærk blæst og 3-4 meter høje bølger.

Men vejret var fint på dagen for det store kryds over Middelhavet.

Familien havde været undervejs i over et år, og Lars og Suzi vurderede, at turen var forsvarlig at gennemføre.

De to kajakker – med Lars og Tiuri på den ene og Suzi og Liva på den anden – forlod fastlandet.

Kort efter var det uendelige hav og den blå himmel det eneste, der omkransede den gule og den røde kajak.

Forude ventede 50 kilometer på åbent hav. En tur, Lars og Suzi havde vurderet, ville tage 4-6 timer. 

Efterhånden som de to kajakker kom længere og længere væk fra kysten, voksede bølgerne.

Suzi og Liva lå forrest i den ene kajak, da Lars pludselig opdager, at noget er galt.

”Da vi er halvejs – altså mere end 20 km fra land – opdager jeg, at den kajak, Tiuri og jeg sidder på, ligger meget lavt. Jeg kontrollerer lugerne ned til bagagen og ser, at de er næsten fyldt med vand. Bølgerne slår ind over kajakken og gør situationen værre”.

Lars løfter sin højre arm og former bølgernes runde bevægelser, mens han fortæller.

Jeg ser for mig, hvordan skumsprøjt og vand rammer ham.

”Jeg finder hurtigt pumpen frem og begynder at pumpe vandet ud. Men bølgerne bliver ved og ved med at slå ind over kajakken. Jeg pumper og pumper, og mine arme syrer til. Det går utrolig langsomt. Efter 10 minutter har jeg fået fjernet så meget vand, at lugen igen er over vandet – men bagagen svømmer stadig rundt dernede”.

Der er ingen skibe i nærheden.

Familien er alene – og mere end 2 timers sejlads fra kysten.

”Jeg råber til Suzi, at kajakken er fyldt med vand. Og jeg når at overveje, hvordan jeg kan få Tiuri og mig selv over på Suzis kajak, hvis vores synker. Jeg ved, vi kan være der – og at kajakken kan bære os alle fire. Men Suzi og Liva er langt foran”.

Lars ændrer kursen en smule – og fortsætter med at pumpe.

Tiuri sidder stille på kajakken.

Bølgerne er stadig høje, men kursskiftet har betydet, at bølgerne nu rammer kajakken fra en anden vinkel. Lars kan se, at situationen bliver mere stabil.

Suzi sidder tavs og lytter, mens Lars fortæller. Nu bryder hun ind:

”Liva og jeg er et stykke foran. Jeg hører, at Lars råber, og jeg kan se, han har pumpen fremme. Men det er ikke første gang, vi bruger pumpen, og det går faktisk ikke op for mig, hvor alvorlig situationen egentlig er”, siger Suzi.

De næste to timer kontrollerer Lars løbende lugerne.

Kajakken bliver ved med at tage vand ind. Men det går langsomt, og Lars behøver kun at bruge pumpen hver halve time. Situationen er igen under kontrol.

Endelig når familien kysten.

Da de er kommer på land, kan Lars og Suzi se, at kajakken har en revne i bunden. En revne, de tidligere havde fået repareret men som var sprunget op igen.

På et meget uheldigt tidspunkt. Men familien var heldige.

To hobie kajakker nær Grækenland Kajakekspedition Lifeisgoodfollowus på Alle Ud

Kajakkerne på roligt vand nær Grækenland

Lars må kunne læse mine tanker.

Han begynder at fortælle om familiens sikkerhedsudstyr og sikkerhedsprocedurer. Suzi og Lars har taget mange forholdsregler og gjort sig mange overvejelser om børnenes og deres egen sikkerhed. (Børnenes sikkerhed kan du læse mere om i tredje del)

Var turen over åbent hav i Middelhavet den farligste situation på jeres tur?, spørger jeg.

Vi krydsede havnen i Antwerpen i vores kajakker – det var ulovligt og meget farligt

Lars ser op og tænker sig om. Den farligste situation?

”Der var selvfølgelig mange udfordrende situationer undervejs. Krydset i Middelhavet var én af dem. Men den farligste situation var nok turen gennem havnen i Antwerpen”.

Den belgiske by Antwerpen rummer én af verdens største containerhavne.

Her lægger de helt store containerskibe til, og gigantiske kraner flytter containere mellem skibene og havnen.

Kun store motoriserede skibe har adgang i havnen.

Alligevel var Lars, Suzi, Tiuri og Liva endt i Antwerpen havn. I deres to små kajakker. Mellem containerskibe på over 200 meter.

Et af de store containerskibe. Magen til de skibe, familien skulle forbi, da de ulovligt krydsede havnen i Antwerpen

Et af de store containerskibe. Magen til de skibe, familien skulle forbi, da de ulovligt krydsede havnen i Antwerpen

”Det var ulovligt at sejle i kajak i havnen i Antwerpen. Og vi er små, når vi er på vandet i vores to kajakker. De største containerskibe er jo flere hundrede meter lange – og tæt på dem er vi næsten usynlige!”

Jamen, hvad lavede I dér?, jeg spørger tøvende. Hårene på min underarm har rejst sig.

“Vi var nødt til at krydse havnen for at komme videre. Det var en tur på 27 kilometer. En tur, hvor vi ikke kunne komme i land. En tur igennem en kæmpe stor havn, hvor vi jo reelt ikke måtte sejle”.

Lars ser på sin familie.

”På det tidspunkt, hvor vi nåede Antwerpen, havde vi allerede sejlet 20 km. Det var vores normale dagsdistance. Vi ville altså normalt lægge til land og gøre holdt for natten. Men der var ingen muligheder for at gå i land. Så vi var nødt til at fortsætte. Gennem havnen. Det blev til 11 timer på vandet den dag. Og det var en meget farlig tur, fordi vi var så små, og fordi området slet ikke var beregnet til fartøjer som vores”.

I en kajak er frygt din værste fjende

Tiuri sidder opmærksomt og lytter til sin fars historie. Han har hørt den før.

Hvordan reagerede børnene på de farlige situationer? spørger jeg.

”Selvom det var en meget lang tur gennem havnen, opførte børnene sig som engle. De vidste, det var en alvorlig situation. Turen tog meget lang tid, fordi der var vindstille, og fordi vi derfor ikke kunne bruge vores sejl”.

De mange dage på vandet har sat deres præg på børnene.

”Tiuri og Liva blev meget erfarne undervejs. De tog ansvar, når det var nødvendigt. Hvis de kunne se, at vi voksne var meget koncentrerede – f.eks. fordi bølgerne var høje eller da vi sejlede gennem havnen i Antwerpen– tog de selv initiativ til at hjælpe til. De tjekkede snore, tog styrepinden og handlede – frem for at gå i panik”.

Jeg ser på Lars og Suzi. De ligner helt almindelige forældre.

Var I slet ikke bange undervejs?, spørger jeg.

Tiuri og Liva sidder og lytter. Måske bør jeg ikke spørge om dét, i deres nærvær.

Nej, kommer det uden tøven fra Lars.

”Børnene blev nervøse, hvis vi var nervøse. Flere gange var vi nervøse – og meget koncentrerede. Men vi var på intet tidspunkt bange. Bliver du først grebet af frygt, går du let i panik – og så bliver det først rigtig farligt.”

Lars ser på mig med et fast blik.

“Nej – vi var aldrig bange”.

Hobie_kajak_lifeisgoodfollowus_Alle_Ud

En familie med eventyrlyst i blodet

Jeg ser på Liva.

Hun er krøbet ind i sin mors favn.

Den lille pige er stadig lige så rolig, som da hun for mere end en time siden kom trippende ind af cafédøren sammen med sin storebror og sine forældre.

Jeg vender mig igen mod Lars. Hans plads er tom. Ved bardisken står han og betaler for the og kaffe.

Da han kommer tilbage, giver han mig et fast håndtryk, tager sin slidte rygsæk fra gulvet og smiler.

”Jeg glæder mig til at svare på spørgsmålene fra dine læsere”, siger han. Og vi aftaler, hvornår og hvordan vi kan tales ved.

Suzi, Tiuri og Liva vinker til mig, og familien forlader cafeen.

Bagerst går Lars.

Han er en eventyrer. Og en rigtig fortæller.

Én, der aldrig bliver færdig med at fortælle om sine eventyr.


Dét havde vi gjort anderledes – Læs tredje del

Flere overraskelser venter dig i tredje og sidste afsnit af miniserien om kajakturen fra København til Istanbul.

I tredje del svarer Lars på de 10 bedste spørgsmål fra Alle Ud’s læsere.

Det handler om

  • konfrontation med det græske politik – og mødet med en hval.
  • hvad familien fortryder
  • og hvorfor Lars og Suzi dog afsted på kajakturen ….for helt selvvalgt var det ikke!

Tip: Du kan tilmelde dig Alle Ud’s nyhedsbrev  – så siger det pling i din indbakke, når der kommer andre historier på Alle Ud

Tiuri pakker sit fiskegrej sammen efter et forsøg på at få aftensmad på krogen

Tiuri pakker sit fiskegrej sammen efter et forsøg på at få aftensmad på krogen

Fotos: LifeisGOODfollowus


Bliver du bidt af historier om familier på eventyr?
Lad dig også imponere af denne børnefamilie:
Danny og Lotte cyklede 2.000 km med deres 4 små døtre: “Vi trængte til et frikvarter fra hverdagen”

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få ideer til julegaver i OUTDOOR-TEMA.
Oplevelsesgaver og friluftsgrej

Til dine børn, niecer, nevøer og andre familiemedlemmer. 
Og senere får du andre fede tips om friluftsliv og aktiv ferie med børn. 

Du har nu tilmeldt dig Alle Ud's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.