Kanotur med børn i Laplands vildmark. Vistasdalen ved Kebnekaise i Sverige – fabelagtigt til kano med børn

by Line Wagener · Published 31. oktober 2017 · Updated 31. oktober 2019

Vildmarken er ikke kun for jægersoldater og indfødte samer. Den kan også danne ramme om familieferie i kano.

Lyder det urealistisk?

Sådan holder Poul ferie med sine børn, Karla på 11 år og Konrad på 9 år. Hvert eneste år.

Det fryder mig helt ubeskriveligt at se, hvordan mine børn kan nyde roen og stilheden på vores kanoture. I hverdagen kan de slet ikke få nok af deres telefoner og Ipads – men når vi er afsted, savner de overhovedet ikke at spille eller chatte med vennerne (Poul)

Siden Karla var 2½ år, har det været en tradition, at Poul tager børnene med på kanotur.

Efterhånden som børnene er blevet ældre, er turene blevet stadig mere krævende.

I 2017 var destinationen Vistasdalen i svensk Lapland – og som noget nyt prøvede far og børn også kræfter med vandreture på fjeldene nær Kebnekeise – Sveriges højeste top.

Vi har prøvet kræfter med fosser, større søer, der skulle krydses, stærk modstrøm og længere overbæringer. Det er vildmarksture, der også opfylder mine egne behov for eventyr og udfordringer (Poul)

Læs interviewet med Poul, der fortæller

hvordan en kanoferie i vildmarken med børn kan foregå
hvilke udfordringer, far og børn skal håndtere
hvilke spor en vildmarkstur sætter

Nederst i artiklen kan du

downloade pakkeliste
finde praktiske informationer – så du selv kan komme afsted

Interview med Poul Brix Bjerregaard

Poul bor på Bornholm med sin hustru Lotte og deres to børn Konrad (9 år) og Karla (11 år). Her deler han sine oplevelser og erfaringer med kanotur i vildmarken med to børn.

LÆS OGSÅ: Kanotur med 2½ årig: Disse lavpraktiske løsninger gjorde turen til en succes

Vildmarkstur i kano med to børn – hvorfor?

Jeg har altid gerne villet give mine børn oplevelser med det simple turliv, hvor man er i naturen hele døgnet og er tvunget til at tilpasse sine rutiner efter vejret og omgivelserne.

Siden min barndom har jeg været meget begejstret for friluftsliv. Den begejstring vil jeg gerne videre til mine børn.

Vores første kanoture var helt på børnenes præmisser.

Men efterhånden som børnene er blevet større, har turene udviklet sig. De er blevet længere og sværere.

De sidste par år har vi prøvet kræfter med både fosser, større søer, der skulle krydses, stærk modstrøm og længere overbæringer. Nu er det blevet til vildmarksture, der også opfylder mine egne behov for eventyr og udfordringer.

Hvordan startede traditionen med de årlige kanoture?

Den sommer min datter var 2 ½ år, mente jeg, det var på høje tid at tage hende med på kanotur første gang.

Turen blev så stor en succes, at vi har gentaget det lige siden. Første kanotur gik til Rönne Å i Sydsverige.

To år senere kom min søn, Konrad, også med. Børnene var altså 2½ og 4½ år, da jeg havde dem begge med første gang.

Og ja – nu er det en fast tradition, at Karla, Konrad og jeg tager på kanotur den sidste uge af skoleferien.

Hvorfor tager du afsted alene med børnene?

Min hustru. Lotte, nyder også oplevelserne i naturen.

Men det primitive friluftsliv er mest min passion. Derfor er det oftest kun børnene og jeg, der tager på de længere turer, hvor vi dyrker det primitive friluftsliv. Det ser Lotte heldigvis også en stor værdi i – og hun bakker os op.

Kanoturen i Vistasdalen i Nordsverige nær Kebnekaise – fortæl lidt om området

I august 2017 var vi en uge i Vistasdalen tæt på Kebnekaise (Sveriges højeste fjeld) i svensk Lapland, hvor vi sejlede i kano.

Der er helt fantastisk storslået – et helt øde fjeldområde med dramatisk natur.

Her finder du lodrette fjeldsider, høje vandfald, barsk omskifteligt vejr og en vild fauna. En rigtig vildmark.

Hvordan foregår en ‘normal dag’ på kanoturen?

Dagene former sig afhængigt af vejret og mulighederne for lejrplads.

Nogle dage padler vi kun om formiddagen eller kun om eftermiddagen. Andre dage laver vi et længere frokoststop midtvejs.

Vi padler typisk ikke mere end 3-4 timer sammenlagt hver dag. Og vi forsøger altid at have rolige morgener og aftener med god tid til hygge og leg.

Der er også altid indlagt et par dage, hvor vi ikke behøver at padle. Det giver en buffer i tilfælde af dårlig vejr eller hvis der er områder, vi gerne vil udforske til fods.

Har I særlige rutiner i kanoen?

Vi har faste pladser i kanoen, når vi skal igennem i de mindre strømfald og fosser.

Konrad har efterhånden fået har en god padleteknik. Han sidder forrest og udpeger sten og padler efter mine instruktioner, så vi kommer sikkert igennem. Karla er ikke så begejstret for fosser, så hun sidder i midten, når vi skal igennem strømfald.

Indtil nu har jeg altid siddet bagerst i kanoen. Herfra er det nemmest at styre, hvis børnene ikke gider padle. Men deres teknik og udholdenhed er ved at være så god, at vi i kan begynde at skifte pladser i kanoen. I hvert fald i roligt vand.

Hvilken særlig oplevelse vil du fremhæve fra kanoturen i Lapland?

For første gang kombinerede vi i år vores kanotur med fjeldvandring. Det har altid været et ønske for mig. Men jeg har hidtil vurderet, at børnenes motivation til længere ture til fods har været begrænset.

Det var derfor en spontan beslutning, da vi på kanoturen kunne se, at der lå pletter med sne på fjeldene lige over trægrænsen.

Det synes børnene var vildt, og jeg foreslog, at vi den efterfølgende dag lod kanoen ligge og gik en tur op i sneen. De blev fyr og flamme.

Det blev til 6 timers uafbrudt fjeldvandring i hårdt og til tider sumpet terræn – uden stier.

Men børnene var så optagede af at spise blåbær, lede efter rensdyrgevir og lege i sneen, at de ikke lagde mærke til, hvor langt vi gik, og hvor hårdt det var.

Vandreturen var en kæmpe oplevelse for os alle tre. Og da jeg fortalte Karla og Konrad, hvor højt og langt de havde gået, blev de vildt stolte.

Der skulle derfor ingen overtagelse til, da jeg nogle dage senere foreslog endnu en dag på fjeldet. Denne gang kastede vi os over en topbestigning af en markant fjeldtop på 1340 moh. Det blev til en 7 timers vandretur!

På toppen havde vi en fantastisk udsigt til toppen af Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld (2.097 moh.). Børnene spurgte, om vi kunne bestige toppen, næste gang vi skal til Lapland – så var det min tur til at blive stolt!

Hvordan overnatter I på kanoturen?

Vi har altid telt med. Men byder muligheden sig, sover vi også gerne i shelter.

Vi har et 6 personers tunneltelt med god siddehøjde og stor apsis (Helsport Fjellheimen Camp 6), så der er god plads til leg og spil på dage, hvor regn eller myg tvinger os ”indendøre”.

Hvordan spiser I undervejs?

Vi foretager alle indløb lige inden, vi starter turen. Madlavningen foregår på bål og trangia.

Når det gælder maden, har jeg valgt at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg vil hellere have tid til at gå på opdagelse med børnene end sidde 1½ time ved trangiaen.

Vores måltider er derfor altid hurtige at forberede.

Om aftenen er det ofte nogle af Nettos billige færdigretter med pasta, nudler eller ris. Til morgenmad får vi havregryn med sukker og nødder. Intet af dette er vores livret, men det holder os mætte og giver tilstrækkelig energi.

Når vi skal flotte os lidt, står den på pulverpandekager, som altid er et stort hit. Og hvis vi er heldige, tilbereder vi et velsmagende måltid på bål med friskfanget fisk og nyplukkede svampe.

Vi spiser så vidt muligt uden for teltet. Men hvis vejr eller myg er mod os, har vi plads nok til både at lave mad og spise komfortabelt inde i teltet.

LÆS OGSÅ: Trangiaguide: Sådan vælger du den model, der passer til dine behov

Har I særlige rutiner på lejrpladsen?

Efterhånden som børnene er blevet større, har de fået mere ansvar for de daglige rutiner.

Efter en dag på vandet leder vi efter en lejrplads. Når vi lægger til land, har vi en helt fast procedure for, hvad der skal ske, så vi hurtigt får ly for dårligt vejr og myg:

Jeg slår teltet op, mens børnene tømmer kanoen og bærer bagagen op til lejrpladsen.

Karla har ansvaret for at puste liggeunderlag op og rulle soveposer ud, mens Konrad samler brænde til bålet.

Børnene opfatter ikke disse små opgaver som pligter, men som naturlige ting i vores fællesskab.

Både Karla og Konrad har nemlig luret, at varme, ly og mad ikke noget, der bare kommer af sig selv, når man er på tur. Det er noget, man skal arbejde for. De har også erfaret, at hvis man hjælper hinanden, går det både nemmere og hurtigere. Det er jo fantastisk.

Hvad får I tiden til at gå med, når I ikke padler?

Naturen er verdens bedste legeplads!

Børn, der får tid og plads, kan altid underholde sig selv og hinanden i naturen. Vi går på opdagelser, snitter pinde, fisker og laver bål. Vi har altid snitteknive og fiskegrej med.

Derudover medbringer jeg spillekort, yatzy, papir og farver og en bog at læse i.

Hvad er den største udfordring – på en kanotur i vildmarken med børn på 9 og 11 år?

Efterhånden som børnene er blevet større har udfordringerne ændret karakter.

Største udfordring i dag – hvor turene går længere væk – er noget så simpelt som logistikken i forhold til at få bagagen frem til vores startsted.

De seneste 4 år har vi – på grund af lang afstand til vores destination – taget offentlig transport. Enten nattog eller fly.

At få slæbt alle tasker og tønder gennem en lufthavn, eller fra togstation til bus, er noget af et slid!

Her gælder det om at pakke rigtigt fra starten – der skal være tasker, som børnene kan bære, så de kan hjælpe til. Ellers er det umuligt.

For at spare på vægten undlader vi altid at tage mad med hjemmefra. I stedet gør vi alle indkøb så tæt på startstedet som muligt.

Af samme grund starter vi også altid kanoturen på en hverdag, hvor de lokale butikker er åbne.

En anden udfordring med to børn på 11 og 9 år er børnenes personlighed og søskenderelationen.

Begge børn har temperament og en voksende selvstændighed. Når de er sammen på begrænset plads i længere tid, er kan der godt flyve gnister gennem luften.

Men heldigvis finder de som regel ud af at blive gode venner igen, uden jeg griber ind.

For konsekvensen af at være sur og tvær bliver lynhurtig meget tydelig, når man sidder i en kano og ikke kan smække døren efter sig: Der er jo ingen andre at lege eller snakke med.

Hvad betyder jeres kanoture for dig?

Det, der betyder virkelig meget for mig, er børnenes begejstring for vores ture.

Da de var små, var deres glæde under og efter turen størst,og de var begejstrede over, alt hvad vi oplevede.

Men efterhånden som vi har været afsted nogle gange, har det udviklet sig sådan, at det i dag også i høj grad er forventningens glæde inden turen, der fylder meget.

Vi hygger os i måneder før turen med at se på kort, planlægge rute og teste udstyr.

Det fryder mig også helt ubeskriveligt meget at se hvordan mine børn, der kommer fra en hverdag, hvor de er online på mobil og Ipad mest muligt, på vores kanoturer kan nyde roen og stilheden – og overhovedet ikke savner muligheden for at spille eller chatte med vennerne.

Sådan kommer du selv afsted
En uges kanotur i Vistasdalen (Nordsverige, Lapland – nær Kebnekaise)

Sådan kommer I frem til Vistasdalen

Flyv fra København eller Malmø via Stockholm til Kiruna
Fra Kiruna Lufthavn går der lufthavnsbus til busstationen i Kiruna, hvorfra der går bus videre til Nikkaloukta (länstrafikken linje 92). Bussen går to gange dagligt de fleste dage.

Nikkaluokta Fjellstation – turens udgangspunkt

Nikkaluokta Fjellstation er start- og slutdestinationen for kanoturen.
Fjeldstationen er også knudepunkt for vandring på Kungsleden og klatring i Kebnekaisemassivet. Grundet de mange friluftsmuligheder i området er serviceniveauet på fjeldstationen højt: Der er fri adgang til toilet og køkken, hvis man har slået telt op i nærheden samt mulighed for at benytte bad og sauna (10 skr.). Der er også mulighed for overnatning indendørs i hytter samt en restaurant med en morgenbuffet (ca. 90,- voksne og 45,- skr børn).

Kanoleje

Fjeldstationen i Nikkaluokta har to udlejningskanoer. Den ene udlejes på timebasis, den anden på dags- og ugebasis.

Så langt kan I sejle

Fra Nikkaluokta Fjellstation kan I padle i begge retninger:
- Opstrøms ad Vistasälven, indtil I møder de første strømfald. Herefter bliver strømmen bliver for stærk
- Nedstrøms i det store søområde bestående af Paittasjärvi-Laukkujärvi-Holmajärvi.
Hvis I ikke går op i at jagte kilometer, er der padlevand til 7-10 dage.
Hvis I vil længere og har erfaring med fosser op til kategori III, er der mulighed for at fortsætte videre ned af Kalixälven – helt til den Botniske Bugt
Poul, Karla og Konrad padlede og vandrede udelukkende i Visttasdalen: 3 dage opstrøms, 2 vandredage og 2 dage medstrøms.

Proviant og indkøb

I Kiruna er der flere indkøbsmuligheder (COOP, ICA, m.fl.). Byen har også flere friluftsbutikker med et godt udvalg.
På fjeldstationen i Nikkaluokta kan der også købes basale friluftsmadvarer (frysetørret mad, chokolade og nødder, knækbrød, mindre udvalg af pålæg, havregryn o.l.) – dog til højere “fjeldpriser”.

Overnatning

Undervejs på kanoturen kan du benytte den svenske allemandsret. Der er ikke egentlige lejrpladser i området.
Overnatning i Kiruna før/efter kanoturen: Poul anbefaler vandrehjemmet SPIS, som ligger tæt på busstationen og centrum.
Overnatning ved start- og slutstedet, Nikkaluokta Fjellstation: Mulighed for at overnatte i hytter eller eget telt.

Få plads til alt bagage, når I flyver

Pak i tønder eller store duffelbags (som indtjekkes) og medbring derudover mindre rygsække som håndbagage.

Pakkeliste

Download PAKKELISTE til kanotur i Vistasdalen (pdf)

Fotos: Poul Brix Bjerregaard

Mere om Vildmarken?

…så er denne nye bog måske noget for dig: Med Jon i Vildmarken (reklamelink)

Jon, der vandt ‘Alene i Vildmarken’ i foråret 2017, deler sine bedste råd om at begå sig i vildmarken.
Han har udgivet en hands-on guide til dig, der vil prøve kræfter med overnatning i det fri og oplevelser i naturen.

Gucca har bogen på tilbud lige nu: Læs mere og find priser her (reklamelink)