Bindeballestien. Cykeltur på banestien mellem Vejle og Bindeballe

Bindeballestien løber igennem den smukke Vejle Ådal.
En jernbanekrig i 1800-tallet er årsagen til, at du kan cykle her idag!
Banestien følger den gamle Vandelbanes spor.
Undervejs møder du bl.a. spor efter Harald Blåtand. En smuk cykeltur i det østjyske landskab – men bakker slipper du for for Bindeballestien er – som de andre banestier – pandekageflad.
Kort – Bindeballestien
Se ruten på Google Maps:
- Oversigtskort over Vejle-Bildeballe (Bindeballestien) (Google maps)
Papirkort, der rækker ruten og området:
- Cykelkort over Østlige Jylland 1:100.000 (Nordisk Korthandel)
- Cykelkort over Østjylland 1:100.000 (Cyklistforbundets kort)
Længde – Bindeballestien
Bindeballestien er 22 km.
Om ruten – Bindeballestien
Bindeballestien mellem Vejle og Bindeballe går gennem den naturskønne Vejle Ådal, som er skabt under sidste istid.
Banestien er bilfri, og kun cyklister og gående har adgang. Flere steder cykler du helt tæt langs åens bredder.
Af banestiens 22 km er 17 km anlagt i det oprindelige jernbanetracé. Stien er asfalteret, bortset fra det sidste stykke mod Bindeballe.
Forvent at møde græssende køer, stejle ådalsskrænter og specielle landsskabsformationer (fx Runkenbjerg, der ligger som en knold midt i den flade ådal).
Stien er markeret som regionalrute 36 og skilte med Bindeballestien. En del af strækningen er også en del af Hærvejen og Kyst til kyst stien.
Bindeballestien er tætpakket med rekreative faciliteter: Der er shelters- og teltpladser med madpakkehuse og grill- og bålpladser ved Kvak Mølle, Vingsted, Ravningbroen og Kirstinelyst. Og ved Bindeballe Købmandsgård kan du proviantere og få en kop kaffe.
Bindeballestien er unik pga. sin unikke og storslåede natur. Der er spændende historiske seværdigheder undervejs. Meget anbefalelsesværdig (Sven Århammer, Banesti-ekspert)
Se og oplev undervejs
- Harald Blåtands bro: Ravningbroen
Tværs over Vejle Ådal opførte Harald Blåtand en 760 meter lang egetræsbro. På Ravning Station får du historien om den kæmpemæssige vikingebro – og du kan se en rekonstruktion af en del af broen. (gratis) - Bindeballe Købmandsgaard
Provianter i den gamle købmandsgård, der også fungerer som museum - Dyrelivet i Vejle å
I Vingsted kan du se havørreder og andet dyreliv i åen igennem en undervandskasse.

Det gamle advarselsskilt i Bindeballe har ikke længere betydning. For tog kører der ingen af på den smukke banesti

Ravningbroen var et mesterværk, da den blev opført i Vikingetiden under Harald Blåtand hen over Vejle Ådal. I dag kan du opleve en rekonstruktion af et stykke af den gamle bro, når du cykler på Bindeballestien
Historiske facts – Bindeballestien
Jernbanen mellem Vejle og Vandel over Bindeballe var et resultat af “jernbanekrigen” i Østjylland, hvor købstæderne Horsens, Vejle og Kolding kæmpede om at få etableret jernbaner til oplandet.
Jernbanen blev åbnet i 1897 og forlænget til Grindsted i 1914. I 1950´erne var banen nedslidt og kørte med underskud, og “Valdelgrisen” kørte for sidste gang i 1957.
Cykelruten Bindeballestien fra Vejle til Bindeballe åbnede i 1987
Cykelkort – glem ikke….
Et cykelkort i papir er altid rart at have med – selv på en godt skiltet cykelrute.
Her finder du de nyeste cykelkort:
- Cykelkort over Østlige Jylland 1:100.000 (Nordisk Korthandel)
- Cykelkort over Østjylland 1:100.000 (Cyklistforbundets kort)
Find cykelkort over andre landsdele:
- Anmeldelse af Danmarks bedste cykelkort.
Her er de nyeste og bedste cykelkort, der dækker Danmark.
Læs om flere familievenlige banestier her:
Se alle artikler om banestier her på Alleud.dk
Fotos: Arne Rudi Jensen
Artiklen indeholder affiliatelinks
Få tips til cykelferie, kanotur, vandring og friluftsliv med børn
Tilmeld dig Alleud.dk's nyhedsbrev
Woop woop - du har nu tilmeldt dig Alleud.dk's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.