Rappelling ved Opalsøen på Bornholm | En unik oplevelse for børn og familier

Klipperappelling rappelling opalsøen Bornholm klippe

Reklame | Klipperappelling på Bornholm

Tør du godt?! Der er 44 meter ned!

Vi er på Bornholm ved granitklipperne, der omkranser Opalsøen.

Min søn har fået klatresele og hjelm på.

Om et øjeblik skal han læne sig bagud og rappelle ned af den 44 meter høje og lodrette klippevæg.

Ja mor – tag det roligt. Selvfølgelig gør jeg det!

Han er 13 år gammel. Og skråsikker!

Jeg smiler til ham – og mærker, at min egen nervøsitet begynder at vokse:

“Er det her nu klogt? Kan han risikere at falde ned? Vil en ansvarlig mor virkelig sende sin egen søn ud over en klippekant?”

Men inden jeg når få styr på alle mine tanker, smiler han igen – og læner sig bagud over klippekanten.


I denne artikel får du

  • En helt almindelig børnefamilies oplevelser med klipperappelling ved Opalsøen på Bornholm

Du får også

  • Tips til rappelling for nybegyndere
  • Svar på de hyppigste spørgsmål om klipperappelling – så du hurtigt kan afklare, om det er noget for din familie.
Opalsøen Opalsø Bornholm rappelle rappelling klippperappelling
Opalsøen på Bornholms nordspids. Her kan du rappelle ned ad en 44 meter høj og lodret klippevæg (eller du kan nøjes med at nyde udsigten over den smukke sø, hvis du ikke er til action)


Klipperappelling – tillid er afgørende, når du skal læne dig ud over en klippekant og rappelle 44 meter ned

Men lad os starte ved begyndelsen…

….Det vil sige inden det øjeblik på klippekanten, hvor jeg ser min søn læne sig bagover – og hvor jeg overvejer, om jeg har mistet dømmekraften og er blevet en total uansvarlig mor.

Så vi spoler tiden tilbage til parkeringspladsen ved Opalsøen. Det er mødestedet for klipperappelling.

Min familie – der skal prøve kræfter med den lodrette klippevæg – består af mig selv, min kæreste og vores to børn på 11 og 13 år.

Laust fra Klatring Bornholm kommer hen til os.

Han er vores instruktør og har ansvaret for dagens rappelling.

Hej – velkommen! Jeg har sprit med til udstyr og hænder…… Og alt det klatreudstyr, vi skal bruge. Jeg glæder mig til at få jer med op på klippen!


Laust smiler til os.

Det er maj, og Danmark har netop påbegyndt genåbningen af aktiviteter efter coronanedlukningen.

Så i stedet for et håndtryk giver vi hinanden en corona-hilsen med fødderne.

Og jeg bemærker, at sprit er blevet et naturligt ord i en velkomsthilsen!

Glæder I jer? Har I prøvet at klatre eller rappelle før?


Som det første henvender Laust sig til børnene. Han spørger til deres navne (som han husker resten af formiddagen) og spørger ind til deres forventninger og erfaring.

Opmærksomt lytter han til deres svar og iagttager deres reaktioner.

Det er tydeligt, at han er oprigtigt interesseret i at give os alle en positiv oplevelse.

Når det gælder en aktivitet som rappelling er tillid og tryghed helt afgørende. Det føles godt.


Introduktion til rappelling: Udstyr, sikkerhed og teknik på klipperne

Vi får udleveret hjelme, klatreseler og handsker.

Laust guider os op gennem skoven til det sted – øverst på klippevæggen – hvor han har fastgjort reb og gjort klar til rappelling.

Forinden har vi aftalt rækkefølgen – så vi ikke skal igennem den diskussion, når vi først står på klippekanten.

Jens – familiens ældste – skal have den første tur.

Så kan børnene se, hvordan det foregår, inden de selv skal prøve – og han kan stå ved foden af klippevæggen og tage imod dem, når de kommer ned.

Bornholm rappelling klipperappelling granitklippe børn familie klatring
“Kom nu far!”. Børnene står bag hegnet og hepper, mens Jens bevæger sig ud over klippekanten

Laust giver sig god tid til at instruere hver enkelt af os.

Han forklarer, hvordan klatreselen skal sidde og kontrollerer, at den er spændt korrekt.

Dét her er et ottetalsknob. Det bruger vi til rappelling. Kan du se, at det ligner et ottetal?


Laust er grundig og dobbelttjekker alle reb og karabiner, inden vi får lov til at klatre over hegnet og ud på klippekanten.

Rappelling Klipperappelling Bornholm Opalsøen Børn
Hjelmen er spændt (og afsprittet!). Klatresene er på plads. Laust viser, hvordan rebet fastgøres og giver sig god tid til at instruere min søn, inden rappellingen begynder


Når alle reb, seler, knob og øvrige sikkerhedsforanstaltninger er på plads, er der kun én ting tilbage:

At rappelle ned ad klippen.

Rappelling Klatring Bornholm Opalsøen Udstyr Familie klippeklatring aktiv ferie
Min 13 årige søn gør sig klar til turen ned ad klippevæggen. Jeg smiler – men rammes sekundet efter af stor nervøsitet. Går det mon godt?

Frygt eller adrenalinrus? Rappelling på klipper er en aktivitet, der automatisk sætter gang i følelser og stresshormoner

Jeg er normalt ikke en mor, der bekymrer mig om alt det, der kan gå galt.

‘Hønemor’, ‘pylremor’ og den slags ord har aldrig rigtig klæbet til mig.

Men i dét øjeblik, hvor min søn står på klippekanten og læner sig bagud, føles det som om, mit hjerte holder op med at slå et øjeblik.

Kan en mor virkelig finde på at overlade sin søns liv og skæbne til et par reb og en ung instruktør – og lade ham læne sig ud over en 44 meter høj klippe?

I et splitsekund fortryder jeg, hvad vi har gang i.

Men så kikker han på mig. Smiler. Og ser fuldstændig tryg ud.

Min bekymring fordamper igen – og jeg har overskud til at dele forventningens glæde med ham. Vinker og ønsker god tur. Det var en god ide. Selvfølgelig klarer han det!

Granitklippe klippevæg Opalsøen Nordbornholm Hammerknuden rappelling rappelle
Når klippen er 44 meter høj, kan det være svært at spotte et barn på vej ned – kan du?

Da min søn 15 minutter senere kommer løbende op til mig efter rappelling, kan jeg tydeligt mærke, at dét her var en oplevelse ud over det sædvanlige:

Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle tage første skridt ud over kanten. Men så gik det væk igen – og det var helt vildt fedt. Du skal virkelig glæde dig, mor!


Hvornår bliver det min tur til at rappelle på klipperne?!

Min datter tripper – hun er SÅ klar til selv at prøve efter at have set sin storebror.

Laust spørger, om hun er nervøs.

Nej. Jeg har prøvet at klatre på klipper før – så jeg tør også godt rappelle ned her!

Klipperappelling bornholm børn familie Opalsøen rappelle familie
11 år gammel – og klar til sin første rappelletur ned af den 44 meter høje klppevæg. Hvis der er et snert af nervøsitet at spore, bliver det hurtigt overvundet
Børn familier rappelle rappelling klipperappelling bornholm opalsøen opalsø danmark
Det værste er overstået: At læne sig bagover indtil man står med benene vandret og fødderne solidt placeret på den lodrette klippevæg……Herfra er det bare at rappelle nedad.

Intet er overladt til tilfældighederne, og Laust booster vores selvtillid:

Det ser supergodt ud. Helt rigtigt, hvad du gør dér. Ej hvor er du sej!


De mange små opmuntringer virker. Børnene tror på, at de kan. Og de lytter opmærksomt til de små tips, som Laust giver, efterhånden som de bevæger sig ned.


Erfaring er ikke nødvendigt – rappelling er også for almindelige børnefamilier

Vi har klatret før.

Både i klatrehaller med klatreseler, reb og topsikring og på lave klatrebaner uden reb – dét, du måske kender som bouldering. En enkelt gang har vi også prøvet kræfter med klippeklatring.

Men erfarne ud i klatring eller rappelling, vil jeg bestemt ikke kalde os.

Erfaring er heller ikke nødvendigt for at prøve rappelling ved Opalsøen. Overhovedet.

Alt udstyr bliver stillet til rådighed – og du får en grundig instruktion. Så du kan trygt tage familien med – selvom I ikke har haft en klatresele på før.


Derfor er rappelling en god aktivitet at starte med, hvis klipperne trækker

Klatring kan være hårdt for både fingre, ben- og armmuskler, når man prøver første gang.

Rappelling er noget lettere at gå til.

Du har en sele på hofterne, hvor rebet er spændt fast. Fra toppen af klippen firer du dig selv ned. I præcis dét tempo, der passer dig.

Hele turen går nedad, så der skal ikke lægges kræfter i…..Ud over de mentale kraftanstrengelser det kræver at tage de første skridt ud over klippen. (Og her er udfordringerne nok ofte størst for de voksne?!)

Rappelle rappelling klippe granit klipperappelling Bornholm Opalsøen outdoor familie danmark action
En modig 11-årig pige er på vej ned ad klippevæggen (til højre i billedet). Du kan se Opalsøen bag buskene. Bag den er Hammersøen. Og i horisonten titter Østersøren frem. En ufattelig smuk kulisse til rappelling!

Begejstringen er stor hos min datter efter turen:

Det var virkelig sjovt, mor. Jeg vil rigtig gerne prøve igen. Jeg var slet ikke bange!


Opalsøen på Bornholm – En smuk ramme for klipperappelling

Opalsøen ligger på Bornholms nordspids.

Søen er opstået i 1970’erne, efter at mennesker i næsten hundrede år sprængte granit ud af klippen her. I 1972 stoppede det. Og den dybeste del af granitbruddet blev fyldt med vand, og søen var skabt.

Opalsøen har – efter sigende – fået sit navn efter farven på en opal, der sad i en ring på fingeren af en lokal kvinde, der hed Käthe .

Om dén historie er sand, ved jeg ikke.

Til gengæld kan jeg bekræfte, at søen ligner en opal – og er crazy smuk.


En drøm om rappelling ved Opalsøen bliver e-n-d-e-l-i-g til virkelighed

Det er 2 år siden, at jeg og familien sidst besøgte Bornholm.

Dengang blev det ‘kun‘ til en gåtur rundt om Opalsøen.

Men jeg spottede en ung fyr i klatreudstyr øverst oppe på klipperne. Og så var jeg solgt:

Siden den dag har jeg drømt om at vende tilbage – og give mine børn den oplevelse, det må være at rappelle på klipperne netop her.

Den oplevelse blev til virkelighed i dag!

Klatring Rappelling rappelle granitklipper opalsøen bornholm
Så blev det min egen tur – crazy fedt. Jeg giver en tommel-op og forsøger at trække tiden ud på klippevæggen 🙂
Bornholm rappelle rappelling familie opalsøen klatring klatre
Næsten nede…Det er meget vanskeligt at tørre smilet af læberne efter dén her oplevelse!

Vil du selv prøve rappelling ved Opalsøen på Bornholm?


Her er 5 ting, du bør vide

  1. Børn kan prøve rappelling ved Opalsøen hos Klatring Bornholm, når de er fyldt 8 år
  2. Du behøver ikke have erfaring med klatring eller rappelling for at prøve
  3. Medbring et par gode solide sko og tøj, der er behageligt at bevæge sig i og godt må blive beskidt
  4. Hvis du vil have billeder fra jeres oplevelse så sørg for, at flere personer har kamera/mobil med, så I kan fotografere både fra oven, fra neden og fra siden
  5. Klatring Bornholm tilbyder ‘penge-tilbage-garanti‘, hvis du får højdeskræk og ikke tør prøve alligevel


Sådan booker du rappelling

Du kan booke rappelling direkte hos Laust og Klatring Bornholm her.



Artiklen er markeret med ‘reklame’, da Alleud.dk har besøgt Bornholm, som led i et samarbejde med Destination Bornholm. Destination Bornholm og Klatring Borholm har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

Line Wagener

Redaktør på Alleud.dk. Min mission med Alleud.dk er at vise andre forældre vejen til flere fantastiske outdooroplevelser med deres børn. Jeg er selv passioneret outdoormenneske - og dyrker aktiv ferie i stor stil: Cykelferie, vandring, kano- og kajakture, MTB og andre outdooraktiviteter. Ved siden af jobbet som redaktør på Alleud.dk, driver jeg konsulentvirksomheden LINE WAGENER CONSULT (www.linewagener.dk)

You may also like...

1 Response

  1. 27. juni 2020

    […] mere på Vandrehjemmet Nordly, inden vi rejser fra Bornholm. Blandt andet fordi vi skal rappelle på klipperne ved Opalsøen dagen […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Få tips til cykelferie, kanotur, vandring og friluftsliv med børn


Tilmeld dig Alleud.dk's nyhedsbrev

Woop woop - du har nu tilmeldt dig Alleud.dk's nyhedsbrev. Inden længe modtager du ideer til FRILUFTS-ADVENTSGAVER Herefter får du gratis artikler om aktiv ferie og friluftsliv med børn. Du kan til enhver tid afmelde dig igen - med ét klik.