Bornholm rundt: 5 dages vandretur med børn på Kyststien langs Bornholms klippekyst

Reklame Bornholm |

Vandreruten ‘Bornholm Rundt‘ – også kaldet Kyststien – er i en liga for sig selv!

Naturen er unik, stien er varieret og oplevelserne store.

Kyststien er et fremragende valg – også for børnefamilier, der drømmer om at prøve kræfter med vandring.

Se mor – hvis vi skal ind i den hemmelige klippegrotte, så skal vi altså ned dér! Kan du se sprækken i klippen?

Min datter på 11 år peger.

Vi er på vej ind i ‘Den sorte gryde‘ – en 60 meter dyb og smal klippesprække ved Helligdomsklipperne på Bornholms nordkyst.

Min datter har glædet sig hele formiddagen. Nu er vi her endelig.

Der er mørkt i grotten.

Vi finder mobiltelefonen frem og tænder lommelygten.

‘Klok…Klok….Klok” . Små dråber af vand drypper sagte ned og rammer os på skuldrene.

Vi bevæger os ind i den smalle klippegrotte.

Ind i dybet.

Det er dag tre på vores fem dages vandretur langs Kyststien, Bornholm Rundt.

I dette øjeblik ved vi endnu ikke, hvad der venter os længere inde i grotten! Men uhyggeligt dét er det.

I denne artikel får du:

• Turbeskrivelse fra 5 dages vandretur med børn på Kyststien på Bornholm.

Jeg deler de bedste, sjoveste og hårdeste oplevelser fra vandreturen. Og løfter sløret for, hvordan det er at vandre med to børn på Kyststien (….i både regnvejr og überskønt solskinsvejr).

Og hvad der mødte os i klippegrotten, får du selvfølgelig også svar på.

Du får også:

• Fem grunde til, at Kyststien på Bornholm er et oplagt valg for børnefamilier, der vil på vandretur.
• Hjælp til at vælge vandrekort, der dækker ruten (Se nederst i artiklen)

Og coming up:

• En guide til vandring med børn på Kyststien –> Alt det praktiske om ruten, distancer, overnatning, transport samt tips, tricks og gode råd. Guiden er under udarbejdelse. Hvis du skriver dig op til Alleud.dk’s nyhedsbrev (lige her) , får du besked, når den er klar.

---

Vandring med børn på Kyststien på Bornholm. Fra Nexø til Hasle via nordkysten på 5 dage

Her er vandreteamet, der tager dig med Bornholm Rundt ad Kyststien:

Min kæreste Jens, mig selv og vores to børn på 11 og 13 år.

Kyststien går hele vejen rundt om Bornholm – og er 120 km lang.

Med 5 dage til rådighed var det nødvendigt for os at at udvælge en del af ruten.

Vi besluttede at starte i Nexø på østkysten. Og herfra vandre mod uret via Bornholms nordkyst til Hasle på vestkysten.

Hvorfor valgte vi netop denne strækning af Kyststien?

Bornholms sydlige del er præget af kulturlandskab med marker, bølgende bakker og sandstrande. Granitklipperne finder du især på øst, nord- og vestkysten.

Derfor var valget ikke så svært: Vi ville opleve klipperne og naturtyper, der ikke findes andre steder i Danmark.

At naturen så alligevel – trods granitklipperne – viste sig at være varieret, frodig og farverig, havde jeg ikke forestillet mig.

---

Fem grunde til at vælge Kyststien på Bornholm, hvis du vil vandre med børn i Danmark

1. Ruten er meget varieret

Det bliver aldrig ensformigt. Langt det meste af ruten følger snirklede, varierede og spændende vandrestier. Oplevelser og seværdigheder ligger som perler på en snor, og naturen og landskabet skifter konstant karakter.

2. Mange indendørs overnatningsmuligheder helt tæt på ruten

Det betyder, at I ikke behøver vandre med tunge rygsække. Og at I nemt kan tilrettelægge en tur med relativt korte dagsetaper

3. Naturen og landskabet er unikt i dansk sammenhæng

Klippelandskab finder du kun på Bornholm.

4. Gode indkøbsmuligheder og spisesteder tæt på ruten

Det betyder, at I er fri for at fylde rygsækken med mad til mange dage og kan vandre med lette rygsække.

5. Gode busforbindelser – der forbinder hele øen

Alle byer langs ruten er forbundet i et fintmasket busrutenet. Det betyder, at I kan starte og slutte præcis, hvor det passer jer. Og I kan nemt skyde genvej undervejs, hvis en etape bliver for lang.

---

>> Lad os spole tiden tilbage – og starte ved vandreturens begyndelse. >>

Dag 1 på Kyststien: Fra Nexø til Svaneke – Bornholms østkyst

Vandreturen starter i Nexø.

Det er midt i maj – men vejret viser tænder.

Det blæser 11-12 meter i sekundet. Skyer bevæger sig hen over himlen i høj fart, og temperaturen sniger sig kun akkurat over 10 grader.

Ikke top-optimalt vandretursvejr. Men det er tørvejr, så vi er tilfredse!

Vi lyner jakkerne, tager rygsækkene på og begiver os afsted med kurs mod kysten. Vandreturen kan begynde.

Nexø med svenskehusene og tragisk krigshistorie

Nexø er med sine 3.500 indbyggere Bornholms næststørste by.

Et af byens kendetegn er svenskehusene.

Svenskehusene fortæller den tragiske historie om slutningen på 2. verdenskrig.

Mens resten af Danmark fejrede befrielsen den 4. maj 1945, ville tyskerne ikke overgive sig på Bornholm. Og russerne bombede Nexø og Rønne den 7. og 8. maj.

I Nexø blev 700 ud af 900 huse beskadiget, og flere end 700 familier stod uden hjem.

For at hjælpe de hjemløse bornholmere donerede den svenske stat 300 træhuse til Bornholm. 75 blev opført i Nexø – og står stadig velbevarede i byen.

Kyststien møder os – med klipper og kuperet terræn

På havnen i Nexø drejer vi mod nord.

Nu er kursen for de næste 5 vandredage lagt:

Vi skal følge kysten med højre fod i vandkanten: Det betyder, at Østersøen vil være på vores højre side og det bornholmske granitlandskab på vores venstre side de næste fem dage. Mon ikke vi kan finde ud af det?

Nord for Nexø ser vi første rutemarkering: Et orange skilt med en hvid vandrende mand. Samtidig får vi egentlig vandresti under fødderne.

Jeg smiler. Eventyret begynder.

Dagens etape viser sig at være særdeles varieret.

Vi kommer igennem områder med klippet terræn, junglelignende natur og store områder med blomstrende hvide ramsløg.

Underlaget er tilpas ujævnt og udfordrende, og stien bugter sig op og ned, ud og ind – præcis dét, som gør en vandrerute interessant.

Dagsetaper – overvejelser, når du vandrer med børn

Dagens etape mellem Nexø og Svaneke er kort.

Det er et helt bevidst valg.

Mange års erfaring fra et hav af forskellige aktive ferier med mine børn har lært mig, at dag 1 skal være overskuelig og ikke alt for krævende.

Hellere komme i mål med smil på læberne og høre børnene sige “Ej, er vi allerede fremme?!”, end at trække dem igennem en alt for lang dag og lytte til udsagn som “Er vi der ikke snart” eller “Åhhhh det er hårdt, jeg kan ikke mere”.

Samtidig får ben, fødder og resten af kroppen en blid start, så vi minimerer risikoen for ømhed og skader.

Og allervigtigst:

Succes på dag 1 booster motivationen til resten af ferien. På den måde kan vi godt klare længere etaper og større udfordringer de kommende dage. …..Og udfordringer får vi!

Klippekyst og havudsigt – Kyststien Bornholm Rundt er et mekka for øjet (og kameraet)

Vores tempo er lavt. Men det er ikke børnenes manglende kondi eller vægten af rygsækkene, der er årsag til til det.

Stop lige – jeg bliver nødt til at tage et billede her!

Udsigterne over Østersøen og klippelandskabet, der konstant forandrer sig, skriger på fotografering hvert og hvert andet øjeblik. Jeg forsøger at tøjle min trang til at tage billeder af hver eneste klippefremspring, vi ser. Men det er svært.

Vandreturen forsætter nordpå.

Vi passerer Årsdale – den eneste lille landsby på dagens etape.

Planen var at købe røget fisk ved det lille lokale røgeri. Men her er lukket. Vi er i slipstrømmen på coronanedlukningen, og et skilt fortæller os, at røgeriet først åbner tre dage senere.

Vi har ‘nødmad’ med i rygsækken og lader dét blive vores frokost i stedet.

Lokale fødevarer på Bornholm…og en historie om iværksætteri, bæredygtighed og social ansvarlighed på Møbelfabrikken i Nexø

Frokostens højdepunkt bliver i stedet den ‘Jun Kombucha’, som jeg hiver op af rygsækken.

Det virker måske fjollet at medbringe drikkevarer i en tung glasflaske på en vandretur. Det har jeg normalt heller aldrig.

Men bag galskaben er en forklaring:

Here goes:

Dagens vandretur var startet i Nexø.

Vi havde overnattet på Nexø Vandrehjem i et superfint familieværelse.

Vandrehjemmet er en del af iværksætterhuset ‘Møbelfabrikken’.

Da jeg selv er iværksætter, sagde jeg selvfølgelig “ja tak, meget gerne!“, da Møbelfabrikkens direktør, Carsten Aalling, tilbød mig og familien en rundvisning i iværksætterhuset, inden vi stak afsted på vandreturen.

Møbelfabrikken huser små virksomheder. Der er også ‘up cycling’ projekter, åbne værksteder og et hav af aktiviteter. Gårdhaven med hyggelige uderum drives som et social-økonomisk projekt.

Virksomheden Nordic Fermentation har adresse i Møbelfabrikken, og Jun Kombucha bliver brygget her. Derfor skulle vi skulle selvfølgelig have en flaske med herfra.

Nå men det var en historie, der intet har med vandring at høre. Men sådanne små unikke lokale oplevelser er – for mig – også noget af det, der skaber de fineste minder.

Svaneke Fyr og dagens sidste kilometer

Efter frokostpausen bryder solen frem. Vi forsætter nordpå, stien bliver ved med at være kystnær, varieret, klipperig og smuk.

Vi drejer rundt om en pynt og kan nu skimte Svaneke Fyr i horisonten.

Få hundrede meter fra Svaneke Fyr når vi frem til Svaneke Vandrehjem, hvor vi skal overnatte.

Her er roligt – helt roligt. Coronanedlukningen har betydet, at alle skoler har aflyst deres lejrture. Så vandrehjemmet står tomt.

Vi tjekker ind på to fine værelser.

Alle er enige. Vandreturens første etape får topkarakter hele vejen rundt.

Længden har været passende. Omgivelserne har været smukke smukke. Stien har været varieret og på intet tidspunkt ensformig. Og vi har været stort set alene på ruten – utroligt!

---

Dag 2 på Kyststien: Fra Svaneke til Gudhjem – Bornholms nordkyst

Veludhvilede står vi ud af sengene i Svaneke.

Dag 2 byder på vandreturens længste etape.

Ifølge de rutebeskrivelser, jeg har læst, venter der os 16-18 kuperede kilometer, før vi er fremme ved næste vandrehjem i Gudhjem.

18 km er i overkanten af, hvad jeg mener, er passende at tilbagelægge med en 11 årig. Derfor har jeg undersøgt muligheder for at skyde genvej med en bus, hvilket godt kan lade sig gøre de sidste 3 km.

Dén mulighed drøfter vi over morgenmaden. Men alle er enige om, at vi først beslutter os i løbet af dagen.

Vi pakker rygsækkene og forlader vandrehjemmet kl. 8.45.

Himlen er endnu mørkere end i går. Kun 400 meter fra vandrehjemmet må vi søge ly under et træ og finde regnbukser og regnslag til rygsækkene frem. Dagens første byge rammer os. (…Og den bliver ikke den eneste).

Vi strammer hætterne tæt omkring ansigterne og fortsætter ud af byen.

Listed – med svinggynge, kunsthåndværk og badestrand

De første tre kilometer tilbagelægger vi hurtigt. Turen er uden nævneværdige stigninger, og underlaget er faststampet grus.

Vi når derfor hurtigt frem til Listed – det første af flere små fiskerlejer på dagens etape. Her er bindingsværkshuse, smuk kyststrækning og mange af de klassiske hvide røgeri-skorstene.

Børnenes opmærksomhed fanges dog af noget helt andet.

“Se – en kæmpe gynge! Dén skal vi prøve!”

At være tween og teenager forhindrer dem ikke i at lade sig begejstre.

Imens børnene gynger, falder jeg i snak med en ældre mand, Poul Lindegaard, der er igang med at sætte en glasmontre frem.

Poul er kunsthåndværker og viser os sine værker, der er skabt med kobber fra Christiansborgs tag, og som han sælger fra sit hjem i Listed.

Vi fortæller om vores femdages vandretur. Poul kikker uimponeret på os og fortæller, at han selv selv vandrede hele øen rundt som 13 årig med en ven på samme alder. Dén tur tændte hans kærlighed til øen og blev årsagen til, at han bor her i dag.

En tilsvarende kærlighed til øen og stoltheden over at bo her oplever vi hos mange – både hos lokale og tilflyttere – de følgende dage.

Den øde klippekyst

Igen i dag har vi naturen og de spektakulære klippekyster for os selv. Mere heldig kan man næsten ikke være.

Jeg elsker roen i naturen, når man har den helt for sig selv. Og jeg bliver bekræftet i, at en vandretur i foråret – før højsæsonen sætter ind – er et fremragende valg.

Helligkvinde – bliv dræbt eller forsten dig

Kort før næste fiskerleje, Bølshavn, møder vi kvinden, der forstenede sig selv og sine 16 børn for at undgå at blive slået ihjel.

Sådan lyder sagnet om bautastenen Helligkvinde i hvert fald.

Vi skynder os videre af frygt for selv at blive til sten. Men nye farer venter forude.

Ruten fortsætter ind over et område, hvor græssende kvæg tager hånd om naturplejen.

Her svigter modet blandt flere i vandreteamet.

“Jeg skal i hvert fald ikke gå forrest her”

Min søn kikker på mig, som om vi er på vej ind i løvens bur.

Jeg er selv vokset op på landet og forstår ikke, hvorfor disse dovne drøvtyggende dyr i mine børns øjne ligner uforudsigelige faretruende rovdyr, der kan finde på at angribe os hvert øjeblik, det skal være.

Stik mod alle odds overlever vi alle fire mødet med kvægene, og vi kan forsætte turen.

Fra Bølshavn til Saltuna

På strækningen mellem de to små fiskerlejer Bølshavn og Saltuna ændrer landskabet karakter flere gange.

Nu er kysten præget af stejle skrænter. Vi bevæger os opad og vandrer et længere stykke højt hævet over havoverfladen.

Randkløve Skår – et af etapens højdepunkter

Godt halvejs på dagens etape holder vi frokostpause. Vi har provianteret i Svaneke dagen forinden. Et godt valg, for vi har ikke passeret steder undervejs, hvor vi kunne købe mad.

Vejret er omskifteligt. Mens vi spiser, begynder det at dryppe igen. Frem med regntøj og regnslag endnu engang.

Regnen tager til. Jeg ærger mig, for vi er netop kommet til Randkløve Skår. Et af de steder på dagens etape, vi har set mest frem til.

Randkløve Skår er én af mange naturoplevelser, du ikke må snyde dig selv for på Kyststien.

Vi har læst, at man ikke kan se skåret fra vandrestien, så vi sætter vores rygsække – godt pakket ind i regnslag – under et par træer og begiver os ned ad klipperne. Regnen har gjort klipperne glatte, så vi bevæger os forsigtigt.

Et stykke nede får vi øje på den brede revne i klipperne, Randkløve Skår.

Klippespalten er 14 meter i højde og 2 meter bred.

Reven er opstået på grund af tusind års erosion og forvitring i klipperne. Det ér et imponerende naturfænomen, men regnvejret tager toppen af vores begejstring.

Vi beslutter, at vi ikke forsætter helt ned til vandet. Her kan man ellers kravle ind i skåret. Men der er stadig en del kilometer forude, og vejret ser dystert ud, så vi prioriterer at vandre videre fremfor at kravle rundt på de glatte klipper.

Kyststiens kedeligste strækninger….

Langt det meste af Kyststien følger vandrestier og er afsondret fra veje og trafikstøj.

Men på enkelte strækninger er du desværre tvunget op på cykelstien og må vandre langs hovedvejen. Blandt andet mellem Saltuna og Kobberbro (et par kilometer) kort efter Randkløve Skår. .

Det eneste positive, der er at sige om denne ucharmerende strækning er, at vi hurtigt får den overstået, fordi vi kan sætte tempoet gevaldigt op på den flade jævne asfaltvej.

Det var i øvrigt hér, jeg havde tænkt, vi kunne hoppe på en bus og lade os transportere resten af vejen til Gudhjem. Men det bliver aldrig aktuelt. Vi har stadig energi i benene og fortsætter til fods.

Vores beslutning – og tiden i regnen – belønner sig:

Det sidste stykke af vandreturen frem til Gudhjem sætter nye rekorder på “smukhedsskalaen” – og vi får en helt unik dyreoplevelse, vi ville være gået glip af, hvis vi havde taget en bus.

Det sidste stykke frem mod Gudhjem – en af dagens mest interessante strækninger

Vandring på asfaltvej får ikke stjerner i min bog.

Langt federe er det at vandre i omgivelser som denne:

Det sidste stykke frem til Gudhjem er spækket med fine oplevelser.

Stien fører ud på flotte klipperev. Og en cementsti, der nærmest hænger på klippevæggen, fører os videre rundt om klipperne. Og udsigterne….de bliver ved med at vælte frem.

Kort før Gudhjem ser vi vi en svane ligger på rede helt tæt på stien. Dagens fineste dyreoplevelse!

Til sidst bevæger vi os rundt om et klippehjørne, og Gudhjem ligger for vores fødder.  En stentrappe fører os det sidste stykke ned til byen. Herfra er der få hundrede meter hen til vandrehjemmet.

Dagens lokale fødevare fra Gudhjem – is (mumf)

Min tracking viser, at vi har tilbagelagt 18 kilometer, da vi når vandrehjemmet i Gudhjem.

Trods regnvejret og den lange distance har børnene alligevel (masser) kræfter til at gå hen til byens ishus. Og vi runder vandredagen af med endnu en af de lokalproducerede herligheder.

---

Skiltning på Bornholms Kyststi …trænger til en opfriskning

Skiltningen på kyststien lader noget tilbage at ønske.

Skiltene er af ældre dato. Flere steder – ved skilleveje og især i byerne – er skiltningen mangelfuld eller helt fraværende. Ruten kunne få et gevaldigt kvalitetsløft med nye skilte

(Fra min og familiens vandretur på Gendarmstien i Sønderjylland, ved jeg, at god skiltning ér mulig at realisere her i landet).

Men generelt er det ikke vanskeligt at finde vej på Kyststien. Og det er svært at fare helt vild.

Med tommelfingerreglerne om, at du 1) skal kunne se kysten, og 2) skal have havet på samme side hele vejen, kan det ikke gå helt galt.

Vandrekort for Kyststien – er det nødvendigt?

Selvom Kyststien ikke er den vanskeligste rute i verden at finde vej på, har vi et vandrekort med.

Dels for at kunne overskue dagens etaper, dels for at kunne finde vej dér, hvor skiltningen halter.

På en vandretur med børn er det også en stor fordel at kunne sidde sammen omkring kortet og udpege seværdigheder, byer, vandløb, fyrtårne osv.

Og så er det god færdighed (også for børn) at kunne aflæse et kort, forstå højdekurverne og omsætte størrelsesforhold.

Vi brugte dette vandrekort over Bornholm (reklamelink).

---

Dag 3 på Kyststien: Fra Gudhjem til Sandkås – Bornholms nordkyst

Trods gårsdagens lange etape er vi klar på flere vandreoplevelser.

I dag skal vi forbi Helligdomsklipperne og et af turens helt store højdepunkter: Klippegrotten Den Sorte Gryde.

Min datter har glædet sig enormt til netop denne grotte. Vi besøgte grotten, da vi var på Bornholm for 2 år siden, men dengang var hendes storebror ikke med.

“Glæd dig – det er virkelig fedt, Gustav!…..Hvis du altså tør gå med ind i grotten?!”

Vi taler om dagens etape hen over morgenmaden – og min datter holder ikke forventningens glæde tilbage.

Vi forlader vandrehjemmet i Gudhjem med kurs mod Helligdomsklipperne. Turen dertil er cirka 6 kilometer.

Nogle steder går stien gennem naturskov. Andre steder gennem enge med græssende kvæg. Igen stor variation, flotte udsigter og naturoplevelser på den store klinge.

Efter et par kilometer går det stejlt nedad til Salenebugten. Det er et af de få steder, hvor vi kommer helt ned i vandkanten i dag.

Helligdomsklipperne og Den Sorte Gryde

Sidst på formiddagen når vi Helligdomsklipperne – den formentlig mest kendte del af Bornholms klippekyst.

Naturens kræfter har skabt dybe spækker og grotter i de høje klipperne.

Den Sorte Gryde er den mest spektakulære grotte. Den er 60 meter dyb – og flere steder kun 50-60 cm bred.

Vi efterlader vores rygsække ved toppen af trapperne og begynder nedstigningen ad den trappe, der fører ned til Den Sorte Gryde.

Nederst slår bølgerne hårdt ind mod klipperne. Og vi må klatre på klipperevet, forcere en gangbro og klatre ned af en iskold og glat metaltrappe, der hælder faretruende til den ene side, før vi kommer til grottens åbning.

Puha….. Jeg tror, jeg vender om og går ud af grotten igen….så kan jeg holde vagt ved indgangen!

Mit behov for at se det inderste af klippegrotten bliver mindre og mindre, efterhånden som vi bevæger os ind i den smalle klippegrotte. Det er så snævert, at man knap kan vende sig.

Resten af familien fortsætter ind i dybet. I grotten spotter de mange af de langbenede giftedderkopper, der er Den sorte Grydes helt særlige ‘kendetegn.

Det var megasejt, mor! Vi så helt vildt mange giftedderkopper. Jeg har også taget billeder, så du kan se dem… men det var lidt svært, fordi det var så mørkt. ….Og det var altså ikke spor farligt. Hvorfor gik du ud?

Turen ind i grotten har uden tvivl været et højdepunkt for min datter.

Jeg mumler et uforståeligt svar – hun behøver jo ikke vide, at mit mod svigtede.

Frokost i ly af Bornholms Kunstmuseum

Turen ind i grotten har tappet den sidste varme ud af os.

Regnen tager til – og vi går op til Bornholms Kunstmuseum, som ligger i kort afstand til Helligdomsklipperne.

Museet er ‘coronalukket’, så vi sætter os i en lækrog under museets halvtag og er meget glade for, at vi har trangiaen med, så vi kan lave skoldhed suppe til frokost.

Danmarks højeste vandfald i Døndalen

Med fornyet energi fortsætter vi vandreturen.

Kyststien fortsætter gennem egekrat. Og vi passerer flere sprækkedale, blandt andet Døndalen.

En tur ind i Døndalen er en omvej værd, hvis I har ekstra kræfter. Her er Danmarks højeste vandfald. I maj dækker et tæppe af hvide ramsløgblomster skovbunden og får dalen til at ligne et eventyrlandskab.

Tegn – sidste chance for indkøb på dagens etape

Kort efter vi har passeret Døndal Å og Døndalen er det slut med de stejle klippeskråninger.

Landskabet ud mod kysten flader ud, og Kyststien følger igen landevejen et stykke frem mod og igennem Tegn.

Men vejret er skiftet til det bedre. De mørke skyer forsvinder, bygerne er væk, og solen tørrer vores fugtige regntøj.

Vandreturen gennem Tegn føles lang, fordi ruten blot følger vejen.

I supermarkedet i Tegn provianterer vi til aftensmaden og næste dags vandretur. Dette er sidste indløbsmulighed på dagens etape, før vi når Sandkås, hvor vi skal overnatte.

Sandkås – dagens destination er nået

Ved Sandkås bevæger Kyststien sig igen væk fra vejen og vi går langs em fin sandstrand.

Alle er møre, da vi lægger rygsækkene fra os i den lille ferielejlighed i Sandkås Søpark.

Selvom vi har vandret en kortere distance i dag, er vi alle langt mere udmattede end i går..

Det er præcis som på en skiferie – tredjedagen er altid den hårdeste…

Sådan tænker jeg, da jeg smækker benene op i den bløde seng i ferielejligheden.

Jeg er meget glad for, at vi hjemmefra havde besluttet at overnatte her i Sandkås – frem for at forsætte helt frem til næste vandrehjem i Sandvig.

Og jeg er endnu mere lettet over, at vi har handlet, så vi kan lave aftensmad og morgenmad uden at bevæge os en eneste meter væk fra ferielejligheden. Hverken børn eller voksne orker mere bevægelse i dag.

Dagens lokale fødevarer – slap-af-te (ja-tak!!) med hamp

Jeg drikker – meget passende – en stor kop ‘relax te‘ – mens jeg nyder udsigten over Østersøen fra vores lille lejlighed.

Teen er med hamp, hvilket jeg ikke mindes at have prøvet før. Hampen er dyrket på Bornholm, og endnu en af de spændende lokale fødevarer, vi får prøvet på vores tur.

---

Dag 4 på Kyststien: Fra Sandkås til Hammersøen – via Hammerknuden, Bornholms nordspids og Hammerhavn

Sådan, yes! Nu er vejrguderne med os – det bliver kongevejr de næste dage!

Jeg bliver vækket af min kæreste, der lige har tjekket vejrudsigten på mobilen.

Et hurtigt blik ud af vinduet bekræfter hans påstand. Himlen er dueblå og fuldstændig fri for skyer.

Jeg smiler. Vandring i solskin ér nu at foretrække.

Den etape vi skal ud på i dag, har jeg glædet mig særligt meget til: Vi skal vandre rundt om Bornholms nordligste spids og opleve den unikke natur og dyrelivet på Hammerknuden..

Vi får liv i børnene. De er helt væk i en dyb søvn og har (ligesom os selv) haft brug for en lang nats søvn ovenpå de første tre vandredage.

Efter morgenmaden er energidepoterne fyldt op, humøret er i top, og vi forlader Sandkås.

Allinge, Folkemødets festplads – og et par pointer om demokrati

Det første stykke mellem Sandkås og Allinge går ruten igen på en fin sti nær kysten.

Vi tager os god tid gennem Allinge.

Byen overrasker mig med sin charmerende hyggelige atmosfære. Jeg havde forventet en trist turistfælde, men den forestilling holdt ikke stik.

Selvom vi kun har tilbagelagt et par kilometer, holder vi en pause på pladsen, hvor Bornholms Folkemøde bliver afholdt.

Både min kæreste og jeg har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Så vi lader ikke en chance gå forbi, når muligheden for at tale om demokrati med børnene, byder sig.

Den tætte dialog mellem politikere og borgere her i landet er unik – og folkemødepladsen er et smukt symbol på netop dét.

Sandvig – pludselig giver bynavnet mening

Den hyggelige atmosfære, bindingsværkshusene og de smalle gader i Allinge bliver afløst af helt anden arkitektur i Sandvig. Byerne Allinge og Sandvig er vokset sammen – men stadig helt forskellige.

Store pompøse hotelbyggerier dominerer kysten i Sandvig. Det virker ekstravagant og næsten fornærmende på den spektakulære natur.

En stor hvid sandstrand åbenbarer sig i Sandvigs nordlige endelig. Pludselig giver byens navn mening – en vig med sand! (Ja pling – det havde jeg ikke tænk på før!)

Hammerknuden – Bornholms nordligste spids. Den vildeste natur og de helt store seværdigheder

Hammerknuden (også kaldet Hammeren) er én gigantisk klippeknold, der udgør hele Bornholms nordligste del.

Hammerknuden er formet af gletchere under den sidste istid. Det højeste sted hæver granitklippen sig 82 meter over havoverfladen, og lodrette klippesider udgør kystlinjen.

Hammerknuden er adskilt fra resten af Bornholm med en sprækkedal.

Hammersøen ligger i bunden af sprækkedalen. Den aflange sø er Bornholms største og er opstået på naturlig vis – modsat nabosøen Opalsøen, der er menneskeskabt.

Her hvor Hammerknuden starter kunne vi forlade kysten og gå den direkte vej ind til vores vandrehjem Nordly ved Hammersøen.

Men vores plan er at forsætte på Kyststien langs kysten, vandre hele vejen rundt om Hammerknuden og først dreje ind til vandrehjemmet fra den vestlige side af Hammerknuden. Det er en noget længere rute. Men ellers vil vi gå glip af hele Hammerknuden – hvilket forekommer at være et utænkeligt scenarie.

I dag er det sjovt at spise frokost i det fri! Temperaturen nærmer sig 20-22 grader og solen skinner.

Fødderne kommer ud af vandreskoene, vi har bare arme, og ansigtet rettet op mod solen.

Jeg lægger mig i græsset.

Det er næsten ubegribeligt, at vi i går sad med klaprende tænder i regntøj og frøs, da vi spiste frokost.

Vi lytter til skrigene fra områdets mange ynglende fugle. For to år siden var vi på kajaktur langs Hammerknuden. På denne tur kom vi helt tæt på fuglefjeldet og kunne se Hammerknuden fra søsiden. I dag nyder vi udsigten fra landsiden.

Turen rundt på Hammerknuden byder på varieret natur.

Stien tager os både igennem krat og hen over stejle klippepassager, forbi hede, høje træer og dyr. Og da vi har rundet knudens vestlige del, kan vi skimte Hammershus lidt længere mod syd. Slotsruinen kommer vi forbi i morgen.

Hammerhavn

Vandreturen på Hammerknuden slutter ved Hammerhavn. Stien går stejlt nedad til havnen, der oprindeligt blev etableret for at man kunne sejle granit væk fra stenbruddene på Hammerknuden.

I dag er Hammerhavn en lystbådehavn og et yndet turistmål. Her er iskiosk, masser af bænke, en lille sandstrand og mulighed for at trække indendørs i ly i et madpakkehus, hvis vejret er dårligt.

Det er det ikke i dag – så vi har kurs direkte mod iskioksen. Børnene har besluttet, at de vil bruge en del af deres feriepenge på en vaffelis med kugler.

Efter en is på havnen og fodbad ved vandkanten, forlader vi Kyststien for i dag.

Vi følger i stedet en sti mod nordøst. Stien fører os lige mellem de to søer – Opalsøen på vores venstre hånd og den store Hammersø på vores højre hånd. Vi forsætter rundt om Hammersøen til dagens destination, Vandrehjemmet Nordly.

Sandvig – vandrehjem ved Hammersøen med udsigt til Hammerknuden

Vandrehjemmet Nordly er indbegrebet af hjemlig hygge.

Det unge par, der driver stedet, har formået at forene stedets sjæl og historie med en supertjekket og moderne indretning uden hyggen er gået tabt.

Vi tjekker ind. Børnene går op opdagelse, mens Jens og jeg hopper på en bus for at køre til nærmeste supermarked og proviantere.

Nordly er det bedste og hyggeligste vandrehjem, jeg nogensinde har boet på – og morgenmaden er så lækker.

Min datter er ikke i tvivl. Nordly får topkarakter – og resten af familien nikker samstemmende, da hendes dom falder næste morgen.

Dagens etape har været overraskende let at gennemføre.

Vi har haft meget god tid. Har taget mange lange pauser undervejs og er alligevel ankommet til vandrerhjemmet midt på eftermiddagen.

Jeg havde forventet, turen rundt på Hammerknuden ville være hårdere. At der ville være stejlere og vanskeligere passager, der trak tænder ud. Men alle har stadig masser af energi i kroppen.

Måske skyldes det, at vi er kommet i ‘vandreform’? Eller at solen er kommet frem?

Eller også er det ene og alene, fordi antallet af kilometer har været noget lavere i dag sammenlignet med de første dage.

Dagens lokale fødevarer – most med socialt ansvar

Til aftensmaden nyder børnene rabarbersaft fra Bornholms Mosteri.

“Min moster hedder Kim“, læser min søn på etiketten.

“De flestes moster heder noget a la Birthe. Men min moster hedder Kim. Han arbejder de timer, han kan. Til gengæld smager hans most af sommer og kærlighed”.

Bornholms Mosteri beskæftiger socialt udsatte, og virksomheden brander sig med deres sociale ansvarlighed på en humoristisk måde, der kan få selv en 13 årig til at trække på smilebåndet.

---

Dag 5 på Kyststien: Fra Hammersøen til Hasle – Bornholms vestkyst

Vandreturens dag 5 – turens sidste etape – går mellem vandrehjemmet Nordly i Sandvig og Hasle.

Men dagen starter anderledes ud end de andre vandredage:

Med en bustur!

Etape 5 skal skal foregå i “forkert” retning

Vi skal have to overnatninger mere på Vandrehjemmet Nordly, inden vi rejser fra Bornholm. Blandt andet fordi vi skal rappelle på klipperne ved Opalsøen dagen efter.

Derfor har vi aftenen forinden besluttet at tage bussen til Hasle og vandre nordpå ad kyststien tilbage til Nordly, frem for at følge stien i sydgående retning fra vandrehjemmet og ende i Hasle.

På den måde er vi fri for at være afhængig af en bestemt busafgang om eftermiddagen.

Børnene synes, det er en fremragende ide. For det betyder, at vi kommer til Hammerhavn som det sidste på dagens etape. Og så kan vi – mener de snu unger – afslutte vandreturen med kæmpe is dér.

Dén idé siger vi ikke sige nej til!

Inden afgang tømmer vi rygsækkene for alt, hvad vi ikke har brug for til dagsturen. Der er jo ikke grund til at slæbe f.eks. toilettasken og de sure sokker med, når vi kommer tilbage til vandrehjemmet igen.

Børnene beslutter at deles om én rygsæk, som de vil skiftes til at gå med. Det bliver en ‘easy-peasy‘ vandredag.

Hasle – turens slutdestination….men alligevel dagens startsted…

Vejret er med os igen i dag. Solen skinner – og himlen er lyseblå.

Efter busturen ned langs kysten, står vi af i Hasle. Vandreturen starter ved det nyanlagte havnebad.

Kyststien følger hovedvejen ud af byen mod nord. Det ligner en vej i alperne med skarpe hårnålesving.

Vejen går stejlt opad, og hurtigt er vi igen langt over havoverfladen.

Bornholms vestkyst – der ligner Vestjylland et kort øjeblik

Kyststien går igennem de to små fiskerlejer Helligpeder og Teglkås. Her følger vandreruten igen en bilvej.

Helvigvis er dette den eneste lidt kedelige strækning på dagens etape.

Kort efter Teglkås rejser klipperne sig igen lodret op fra havet – og vandringen bliver igen mere udfordrende, og stien igen meget mere interessant.

Klipperne på den nordvestlige side af Bornholm er lodrette og stejle – modsat klipperne på meget af nordkysten, som mere ligner svensk skærgård. Jeg er forundret over hvor mange forklædninger granitklipper kan optræde i!

Gines Minde – langt væk fra civilisationen

Jons Kapel – endnu et klippet naturfænomen med eget navn

Efter en smuk – og stejl passage – er vi igen kommet højt op på klipperne.

Et stykke længere fremme når vi en af etapens mest kendte seværdigheder: Jons Kapel.

Det er – modsat hvad man kunne tro ud fra navnet – ikke en religiøs bygning – men en klippeformation: En høj fritstående klippe lige ud for kysten.

For at opleve Jons Kapel følger vi en særlig sti og en lang trappe ned til klippekysten. Det viser sig at være omvejen værd.

Vi tager trapperne tilbage til stien og forsætter på den smalle snirklede og virkelig smukke sti.

Børnene er kommet langt foran. De har gode ben i dag – og nærmest spurter derudaf.

Grundet deres høje tempo overser vi Blåskinsdalen, som ellers skulle være ét af de smukkeste steder at lave en afstikker fra Kyststien. Men den chance misser vi.

Vang granitbrud

Ved frokosttid ankommer vi til Vang granitbrud.

I Vang blev der i årtier brudt enorme mængder af granit.

Granitten blev bl.a. anvendt til genopbygning af Christiansborg Slot i København og til Storebæltsbroen. Slugten ind til granitbruddet er menneskeskabt. Den blev sprængt frem for at få granitten hurtigere ud af bruddet.

Broen over slugten er lavet af kunstneren Peter Bronnen.

Vi går helt ind i granitbruddet for at holde frokostpause. Vi vælger stedet, hvor vi for to år siden prøvede i klippeklatring netop her i Vang grantibrud. En virkelig fed oplevelse, som dog ikke er på programmet denne gang.

Pissebækken….hvem finder på navnene på Bornholm?

Nord for Vang byder Kyststien på flere spektakulære naturoplevelser.

Stien går stejlt opad, og vi krydser Pissebækken. Med et 16 meter lodret fald er det blandt Danmarks højeste vandfald.

Her er frodigt – og vi plukker ramsløg i skovbunden, som vi vil tilberede som tilbehør til aftensmaden.

Slotslyngen og Hammershus

Vi nærmer os Hammershus og kommer ind på Slotslyngen.

Slotslyngen er et storslået landskab syd for Hammershus med bl.a. hede og åbne vidder. Her går kvæg og flere steder er skovbunden dækket af de hvide ramsløg.

Ruten er dårligt markeret her – og vi må vende om et par gange, fordi stien deler sig uden rutemarkeringer.

Hammershus er Bornholms absolut mest kendte seværdighed.

Vi ville egentlig gerne opleve det nye besøgscenter, men prioriterer at blive udendørs og nyde den storslåede natur og solen.

Kamelhovederne

Opalsøen

Sidst på eftermiddagen når vi igen frem til Hammerhavn.

Som aftalt spiser vi en stor is, og markerer afslutningen på vores 5 dages vandretur.

Herfra tager vi igen den smukke tur forbi Opalsøen tilbage til Nordly.

Vandreturens afslutning

Vi slutter vores 5 dage lange vandretur på Bornholms Kyststi af med et familiefoto.

Ialt har vi tilbagelagt 72 kilometer til fods. Fra Nexø i øst og Hasle i vest.

Alle er enige – denne vandretur, tager vi gerne igen!

Kyststien får 4½ stjerner ud af 5 mulige.

Hvis skiltningen på ruten bliver genopfrisket, og de korte strækninger, hvor ruten følger veje og cykelstier kunne omlægges til sti, vil Kyststien sprænge skalaen og opnå 5½ ud af 5 mulige.

Naturen, variationen, tætheden af oplevelser og de mange smukke udsigter er for vild i dansk sammenhæng!

---

---

Vandrekort Bornholm – Kyststien Bornholm Rundt

Overvejer du selv at vandre på Kyststien?

Så vil jeg anbefale dig at anskaffe et vandrekort.

Skiltningen på Kyststien er ikke fyldestgørende.

Desuden giver vandrekortet dig et komplet overblik over ruten, seværdigheder, overnatningsmuligheder osv. Og kortet er et uundværligt redskab i planlægningen, inden du ankommert til øen.

Her er to gode vandrekort (reklamelink til webshops, hvor du kan købe kortene).

Vi brugte selv kortet fra Calazo, som vi var meget tilfredse med. Eneste minus var, at vandrehjem overraskende nok ikke var markeret på kortet.

---

Artiklen er markeret med reklame, da Alleud.dk har besøgt Bornholm som led i et samarbejde med Destination Bornholm. Destination Bornholm har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.