Nationale cykelruter i Danmark | Alt hvad du bør vide før din cykeltur
Danmark har 11 nationale cykelruter.
Overvejer du en cykeltur på en af Danmarks nationale cykelruter?
Her får du overblik over dét, der er værd at vide, inden du vælger din rute og tager afsted.
Men allerførst:
Hvorfor cykle på en national cykelrute?
På Danmarks nationale cykelruter kan du
- cykle på tværs af Danmarks landsdele
- opleve nogle af Danmarks smukkeste landskaber og hyggeligste købstæder
- cykle gennem områder, der har haft central betydning i danmarkshistorien
- få spektakulære natur- og kulturoplevelser direkte fra cykelsadlen
Hvad du bør vide om de nationale cykelruter i Danmark
Denne artikel giver dig svar på disse spørgsmål :
- Hvad hedder de nationale cykelruter?
- Hvor finder jeg ruterne?
- Hvor lange er de nationale cykelruter?
- Hvordan er ruterne skiltet?
- Hvilke cykelkort kan jeg bruge på de nationale cykelruter?
- Hvordan er trafiksikkerheden og underlaget på de nationale cykelruter?
- Hvor familieegnede er de nationale cykelruter til cykelture med børn?
- Hvorfor og hvornår blev de nationale cykelruter etableret?
- Hvem har ansvaret for ruterne – og hvordan bliver de vedligeholdt?
Formålet er at givet dig al relevant viden – inden du begiver dig afsted på en af Danmarks 11 nationalruter.
De 11 danske nationale cykelruter
Tre typer af nationale cykelruter
De nationale cykelruter kan inddeles i tre kategorier:
1 – Nord-sydgående ruter:
- Nationalrute 1, Vestkystruten, der følger Jyllands vestkyst
- Nationalrute 3, Hærvejen, der går op gennem Jylland
- Nationalrute 5, Østkystruten, der følger Jyllands østkyst
- Nationalrute 7, fra Sjællands Odde til Rødby Havn
- Nationalrute 9, fra Helsingør til Gedser
2 – Øst-vestgående ruter, der alle ender i København:
- Nationalrute 2, fra Hanstholm til København
- Nationalrute 4, fra Søndervig til København
- Nationalrute 6, fra Esbjerg til København
3 – Rundture
- Nationalrute 8, Østersøruten – der har facon som et liggende ottetal og forbinder Syddanmarks øer og landsdele
- Nationalrute 10, Bornholm Rundt – der følger kyststækningen hele øen rundt
- Nationalrute 12, Limfjordsruten – der følger Limfjordens syd- og nordlige bredder fra Hals i Øst til Thyborøn i vest
Nationalrute 1: Vestkystruten
- Længde: 560 km
- Rute: Følger Jyllands vestkyst fra Rudbøl i syd til Skagen i nord.
- Underlag: Ca. 70% på asfalt
- Se kort over nationalrute 1
Nationalrute 2: Hanstholm – København
- Længde: 385 km
- Rute: Fra Hanstholm i Thy til København. Ruten er forbundet af tre færger: 1) Aarhus-Sjællands Odde; 2) Rørvig- Hundested og 3) Sølager-Kulhuse
- Underlag: Ca. 80% på asfalt
- NYT: I løbet af sommeren 2020 ændres ruteforløbet, så ruten ikke længere går via Djursland, men i stedet gennem Randers og Aarhus og herfra med færge til Sjællands Odde. Skiltningen er endnu ikke helt på plads. Kortet afspejler også stadig den gamle ruteføring.
- Se kort over nationalrute 2
Nationalrute 3: Hærvejsruten
- Længde: 450 km
- Rute: Fra Padborg ved den dansk/tyske grænse til Frederikshavn og gennem Jylland.
- Underlag: Ca. 78 % på asfalt
- Se kort over nationalrute 3
Nationalrute 4: Danmark på tværs
- Længde: 330 km
- Rute: Fra Søndervig på Jyllands vestkyst til Købenavn. Ruten blev omlagt i 2019 og går nu over Samsø (og ikke længere via den nedlagte færgeforbindelse Aarhus-Kalundborg). Ruten er forbundet af to færger: 1) Hou-Ballen og 2) Sælvig-Kalundborg. Vær opmærksom på, at der stadig er ældre skilte der viser mod Aarhus, som endnu ikke er pillet ned.
- Underlag: Ca. 90% på asfalt
- Se kort over nationalrute 4
Nationalrute 5: Østkystruten
- Længde: 650 km
- Rute: Fra Sønderborg i Sønderjylland op langs Jyllands østkyst til Skagen i Nordjylland
- Underlag: Ca. 90 % på asfalt
- Se kort over nationalrute 5
Nationalrute 6: Esbjerg – København
- Længde: 330 km
- Rute: Fra Esbjerg på Jyllands vestkyst via Fyn til København. Undervejs skal du krydse Storebælt med tog.
- Underlag: Ca. 92% på asfalt
- Se kort over nationalrute 6
Nationalrute 7: Sjællands Odde – Rødbyhavn
- Længde: 240 km
- Rute: Fra Sjællands Odde går ruten ned over Sjælland og Falster til Rødbyhavn på Lolland
- Underlag: Ca. 90% på asfalt
- Se kort over nationalrute 7
Nationalrute 8: Østersøruten
- Længde: 820 km
- Rute: Dette er en rundtur, der har facon som et liggende ottetal. Nationalrute 8 forbinder landsdele og øer i det sydlige Danmark – Sønderjylland, Fyn, Ærø, Tåsinge, Langeland, Lolland, Falster, Møn og Sjælland. Ruten er forbundet af 5 færger, og du skal krydse Storebælt med tog. Ruten blev omlagt og nyskiltet i årene 2017-2018
- Underlag: Ca. 95% på asfalt
- Se kort over nationalrute 8
- Turbeskrivelse: >> Læs mere om cykeltur på Østersøruten her (Turbeskrivelse og stor guide)
Nationalruten 9: Helsingør – Gedser
- Længde: 290 km
- Rute: Fra Helsingør på Nordsjælland til Falsters sydspids, Gedser – via Sjællands østkyst og Møn
- Underlag: Ca. 92% på asfalt
- Se kort over nationalrute 9
Nationalrute 10: Bornholm rundt
- Længde: 105 km
- Rute: Dette er en rundtur, der følger Bornholms kyst øen rundt.
- Underlag: Ca. 90% på asfalt
- Se kort over nationalrute 10
Nationalrute 12: Limfjordsruten
- Længde: 610 km
- Rute: Dette er en rundtur, der følger Limfjordens nordlige og sydlige kyster – fra Hals på Jyllands østkyst til Thyborøn/Agger ved Vesterhavet.
- Underlag: Ca. 90% på asfalt
- Se kort over nationalrute 12
…..’Og nationalrute 11 – hvor blev den af?’, tænker du måske? Svaret er: Den eksisterer ikke!
Hvor lange er de nationale cykelruter?
Tilsammen er de 11 nationale cykelruter ca. 4.200 km.
Nationalrute 10 (Bornholm Rundt) er med sine 105 km den korteste rute.
Nationalrute 8 (Østersøruten) er med 820 km den længste nationale cykelrute.
Hvordan er ruterne skiltet?
Du genkender de nationale cykelruter på de kvadratiske blå skilte med en hvid cykel.
Rutenummeret er vist som et hvid tal på rød baggrund. De rød-hvide henviser til at ruterne netop er nationale ruter.
Rutens navn kan også fremgå af skiltene – men gør det ikke altid.
Skiltningen af Nationalrute 10 på Bornholm afviger fra denne praksis. Her er skiltene grønne.
Kan jeg finde vej på nationalruterne alene ved hjælp af skiltene?
På nogle ruter (eksempelvis Nationalrute 8, Østersøruten) er der for nyligt opsat nye skilte – og det er let at finde vej ved hjælp af skiltene.
Men på mange andre nationalruter halter vedligeholdelsen af skiltene.
Ifølge Vejdirektoratet (rapport fra 2017) har flertallet af de nationale cykelruter ikke haft et ‘systematisk kvalitetstjek i forhold til underlag, skilte, bedre egnede ruteforløb, seværdigheder, service mv., siden ruterne blev anlagt i 1993’.
Fra flere cykelture på nationalruterne kan jeg bekræfte, at skiltene kan være mangelfulde eller direkte misvisende flere steder.
Du kan altså ikke forvente at navigere alene ved hjælp af skiltene, når du cykler på de natoinale cykelruter. Desværre!
Derfor vil jeg altid anbefale dig at medbringe et godt cykelkort, så du har overblik og kan navigere dér, hvor skiltene svigter. (Læs mere om valg af cykelkort længere nede i artiklen).
Hvordan er underlaget på de nationale cykelruter?
De nationale cykelruter forløber primært på asfalt. Men ikke altid.
Vestkystruten (Nationalrute 1) og Hærvejsruten (Nationalrute 3) har de største andele af ikke-asfalteret belægning.
På Hærvejsruten cykler du næsten en fjerdedel af tiden på veje og stier, der ikke er asfalterede (22%). På Vestkystruten er det 30% af ruten, som ikke er asfalteret. På Vestkystruten skal du eksempelvis også cykle på sandstrand et stykke af vejen.
På de øvrige nationalruter kan du forvente, at 5-20% ikke er asfalteret.
Kan jeg cykle med med bagage på de ikke-asfalterede strækninger?
Turcykler med cykeltasker kan være tunge. Dér, hvor underlaget består af faststampet grus/semmel kan du som regel – helt uden besvær – cykle med en tungtpakket turcykel. Det gælder også på mange fine skovveje.
Men andre steder vil du opleve, at underlaget består af store skarpe skærver, løst sand eller løs grus. Hullede markveje finder du også på nationalruterne. På disse strækninger kan underlaget være meget ujævnt. Og det kan være vanskeligt…(og enkelte steder næsten umuligt) at cykle med en pakket turcykel.
Strækninger med denne type meget udfordrende underlag, har jeg bl.a. oplevet på Hærvejen (N3), Østkystruten (N5) og kortere strækninger på Østersøruten (N8). Desuden kan strækningen på stranden på den nordlige del af Vestkystruten (Nationalrute 1) også være pænt udfordrende med en turcykel med bagage.
Et godt råd: Undgå smalle dæk og indstil dig på, at du muligvis kan blive nødt til at skubbe/trække din cykel på nogle af de allerdårligste strækninger.
Hvor finder jeg flere oplysninger om underlaget på den enkelte nationalrute?
På de cykelkort, jeg anbefaler længere nede i artiklen, kan du se præcis, hvor du kan forvente at cykle på asfalt, og hvor du møder ikke-asfalterede strækninger.
På den måde kan du forberede dig – og planlægge derefter – eller overveje en omvej.
Hvordan er trafiksikkerheden på ruterne?
De nationale cykelruter lader en del tilbage at ønske, når det gælder trafiksikkerhed.
Bilfrie strækninger…meget få steder
Af de ialt 4.200 kilometer nationale cykelruter er kun en meget lille andel helt bilfrie strækninger.
Min vurdering er, at under 5% af ruternes ialt 4.200 km forløber på helt bilfrie stier og veje. (Tallet er muligvis endnu lavere. Jeg kan ikke finde officielle tal på dette, så dette er baseret på mine egne erfaringer og de informationer, jeg har kunnet finde).
Eksempler på 100% bilfrie strækninger er det sydlollandske dige (Nationalrute 8) og den sydligste del af Vestkystruten (Nationalrute 1), hvor du cykler på veje ved diget, hvor biler ikke har adgang.
Cykelstier
Nationalruterne løber mange steder på cykelstier langs hovedveje og gennem byer. Her har du som cyklist din egen bane. Men du cykler stadig tæt på bilerne. Og du slipper ikke for trafikerede vejkryds eller støj.
Biveje og hovedveje
Langt størstedelen af de nationale cykelruter følger biveje og i mindre omfang også hovedveje.
Nogle steder vil du opleve meget begrænset biltrafik – eksempelvis på skovveje, markveje og afsides beliggende biveje udenfor byerne.
Andre steder er de nationale cykelruter desværre anlagt på veje, som er meget trafikkerede, og hvor du ikke er beskyttet mod de hurtigtkørende biler. Her er trafiksikkerheden yderst ringe.
Hvor finder jeg flere oplysninger om trafiksikkerheden på den enkelte nationalrute?
Det findes ikke et komplet overblik over trafiksikkerheden på de 11 nationale ruter.
Information om trafiksikkerheden kan du dog få for disse 4 nationale cykelruter:
Nationalrute 8 – Østersøruten:
- Alleud.dk har lavet en komplet rutevurdering af trafiksikkerheden (og en række øvrige forhold) på hele den 820 km lange Østersørute (Nationalrute 8). Du finder rutevurderingen i denne e-bog om Østersøruten. E-bogen giver dig komplet overblik over alle de problematiske strækninger ift. trafiksikkerhed (og underlag, skiltning mv.). E-bogen fungerer samtidig som guide for dig, der vil cykle på Østersøruten.
- LÆS MERE: >> Alleud.dk’s Ultimative guide til cykeltur på Østersøruten, Nationalrute 8
Nationalrute 1, 3, 8 og 9:
- I cykelkortbøgerne fra Bikeline kan du – på kortene – se præcis, hvor ruten er bilfri; hvor du cykler på en cykelsti og hvor du cykler på en særlig befærdet vej. (Find link til kortbøgerne længere nede i artiklen)
Hvor familieegnede er de nationale cykelruter til cykelture med børn?
Fordi de nationale cykelruter primært følger biveje for biler – og flere steder også trafikkerede hovedveje – er ruterne primært egnede til voksne cyklister og dig, der cykler med større børn.
Til dig, der cykler med små børn
Cykler du med børn under 8-9 år, er de nationale cykelruter i Danmark – efter min vurdering – ikke er det mest oplagte valg. Trafiksikkerheden for dig og dine børn er ikke høj nok.
Til en cykeltur med små børn, vil jeg anbefale dig to alternativer, der er mere trafiksikre:
1 – Banestierne i Danmark
Banestierne er cykelruter, der følger nedlagte jernbanespor. Ruterne er bilfri, flade og særdeles børnevenlige. LÆS MERE: >>Banestier i Danmark – Trafiksikre og familievenlige cykelruter
2 – De tyske kvalitetscykelruter
Et andet alternativ er at vælge én af de tyske kvalitetscykelruter, der – i modsætning til de danske nationalruter – er langt mere trafiksikre. Lange strækninger er 100% bilfrie, og cykelruterne løber meget ofte i sin helt egen linjeføring afsondret fra veje. Eksempelvis Elbe Radweg, der følger floden Elben.
LÆS MERE: >>På cykeltur med børn langs Elben – en fantastisk familievenlig cykelrute lige syd for grænsen
Hvilke cykelkort kan jeg bruge på de nationale cykelruter?
Cykelkortbøger – der dækker udvalgte nationale cykelruter
Forlaget Estebauer producerer en fremragende serie af cykelkort under navnet Bikeline. Nogle af de danske nationale cykelruter er også dækket af disse kortbøger:
- Nationalrute 1: Vestkystruten: >> KØB HER: Cykelkortbog fra Bikeline (reklamelink)
- Nationalrute 3: Hærvejsruten >> KØB HER: Cykelkortbog fra Bikeline(reklamelink)
- Nationalrute 8: Østersøruten >> KØB HER: Cykelkortbog fra Bikeline (reklamelink)
- Nationalrute 9: Helsingør-Gedser >> KØB HER: Cykelkortbog fra Bikeline (reklamelink) NB: Nationalrute 9 har sammenfald med den internationale cykelrute ‘København-Berlin’ det meste af strækningen mellem København og Gedser. Hvis det denne del af N9, du ønsker at cykle, kan du med fordele bruge Bikelines kortbog. Bogen dækker ikke nationalrute 9s nordligste del mellem København og Helsingør.
Værd at vide Bikelines cykelkort
- Teksten i kortbøgerne er på tysk. Men lad ikke dét afholde dig fra at bruge bøgerne! Du kan uden problemer aflæse kortene, selvom du ikke har fået UG+ eller 13 i tysk!
- Kortkvaliteten er tårnhøj: Du får alle de oplysninger om trafiksikkerhed, rutens underlag, overnatningsmuligheder, seværdigheder, detaljerede afstandsangivelser, højdeprofil mv., som du har brug for på en cykeltur.
- Kortbøgerne kommer i praktisk format (aflangt med spiralryg), der passer ned i de fleste cykelkortholdere
- Papiret et vandfast
- Med én kortbog er du dækket ind til en hel cykelrute
- MIN ANBEFALING: Bikelines kortbøger er altid mit eget foretrukne valg, når jeg er på cykeltur i ind- og udland.
Regionale cykelkort – til de nationale cykelruter
Alternativet til Bikelines cykelkortbøger er de regionale cykelkort fra Nordisk Korthandel.
Kortene viser – ud over de nationale ruter – også alle regionale og lokale cykelruter i Danmark.
De regionale cykelkort kan være et godt valg for dig, der vil kombinere din cykeltur på en nationalrute med andre ruter. Eller dig der kun vil cykle en kortere del af en nationalrute.
Ulempen er omvendt, at du i de fleste tilfælde har brug for 2 eller 3 regionale kort, hvis du vil cykle en hel national cykelrute.
KØB CYKELKORTENE ENKELTVIS (reklamelinks)
- Nordlige Sjælland
- Sydlige Sjælland – inkl. Møn, Lolland og Falster
- Fyn – inkl. Langeland, Tåsinge, Ærø
- Østlige Jylland
- Nordlige Jylland
- Vestlige Jylland
- Sydlige Jylland
- Bornholm
KØB ALLE 8 KORT SAMLET:
- KØB: 8 regionale cykelkort (reklamelink)
LÆS MERE: >> Cykelkort, der dækker Danmark – Alt hvad du bør vide <<
Cykelkortholder – placér dit cykelkort på styret
Sæt dit cykelkort i en cykelkortholder – så kan du nemt se på kortet, mens du cykler. Kortet er samtidig beskyttet mod vind og regn.
Jeg kan anbefale denne cykelkortholder fra Klickfix (reklamelink), som jeg selv bruger.
Kortholderen passer både til Bikelines kortbøger og de regionale cykelkort. Den kan på- og afmonteres med et klik uden brug af værktøj, og du kan – også uden værktøj – dreje kortholderen, så den vender horisontalt (som på billedet) eller lodret – alt efter dit temperament og din styrtype.
Hvornår blev de nationale cykelruter etableret?
De første nationale cykelruter (Nationalrute 1-10) så dagens lys i 1993.
Limfjordsruten (Nationalrute 12) blev etableret i 2002.
Over de sidste 30 år der kun lavet få ændringer i de nationale cykelruter.
Den største ændring fandt sted i 2017-2018, hvor Nationalrute 8 (Østersøruten) blev udvidet og omlagt til det nuværende ruteforløb. Ruten har i dag facon som et liggende ottetal og forbinder alle landsdele og en række øer i det sydlige Danmark.
Hvordan opstod ideen til de nationale cykelruter?
Ideen til de nationale cykelruter blev født af cykelentusiasten og civilingenøren Jens Erik Larsen.
I 1985 blev ideen nævnt, da han – som konsulent fra ‘Frie Fugle’ for Miljøministeriet – udarbejdede rapporten “Planlægning for cyklister. Hverdag og fritid”. Tre år senere i 1988 udarbejde han et egentligt ideoplæg med forslaget til et nationalt netværk af cykelruter.
Ideoplægget blev siden grundlaget for etableringen af de nationale cykelruter. Cykelruterne blev etableret i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Miljøministeriet og de daværende amter.
I 1993 blev Danmark dermed det første land i verden, der fik et nationalt cykelrutenet, der var godkendt af myndighederne.
Hvorfor blev de nationale cykelruter etableret?
Ifølge Vejdirektoratet blev ruterne oprindeligt anlagt med det formål at forbinde landsdele, større byer og knudepunkter ad nogenlunde direkte ruter.
Ruterne var i mindre grad tænkt som som cykelturismeruter, der lægger vægt på turistattraktioner, seværdigheder og service (Vejdirektoratet 2017:9).
Med omlægningen af Nationalrute 8 (Østersøruten) er hensynet til cykelturister styrket. I den ændrede ruteføring er der i højere grad lagt vægt på at skabe en rute med stor rekreative værdi, som er interessant og attraktiv for cykelturister.
Hvem har ansvaret for de nationale cykelruter- og hvordan bliver ruterne vedligeholdt?
Vejdirektoratet har et overordnet og koordinerende ansvar for de nationale cykelruter.
Det er Vejdirektoratet, der træffer beslutning om ændring af ruterne. Det sker ofte efter indstilling og dialog med kommunerne og efter indstilling fra ‘Samarbejdsudvalget for Turistinformation (SUV-udvalget)’
Ansvaret for skiltningen og for vedligeholdelse af ruterne ligger hos kommunerne.
Konsekvensen af dette er, at du ikke kan forvente en ensartet skiltningen eller standard på en nationalrute.
Trods fælles retningslinjer for hvordan de nationale cykelruter skal skiltes, vil du opleve forskelle i skiltepraksis og kvalitet, når du krydser kommunegrænserne på din cykeltur på de nationale cykelruter.
Kilder:
Vejdirektoratet.dk || Denstoredanske.lex.dk || Wikipedia.org || Vejdirektoratet (2017): ‘Nationale cykelruter. Erfaringer og anbefalinger fra projektet ”Bedre koordinering og planlægning af de nationale og regionale cykelruter med fokus på skiltning” || Bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr. 1194 af 21/09/2016, kap.15 § 426-434) || Vejreglen ”Vejvisning på cykel, ride- og vandreruter” || Artikel fra Politiken (2/6 2020): “‘Jens Erik Larsen står bag de danske og europæiske cykelruter”.
Herudover bygger artiklen på egne erfaringer fra cykelture på de nationale cykelruter.
Måske er du også interesseret i….
Bogen ‘Cykelture i Danmark´
Bogen ‘Cykelture i Danmark‘ beskriver flere af nationalruterne: Vestkysruten (N1), Hærvejsruten (N3) Østersøruten (N8), Bornholm Rundt (N10) og Limfjordsruten (N12).
Derfor kan bogen måske interessere dig:
- Du får inspiration til 5 nationalruter og 79 andre kortere cykelture i Danmark.
- Bogen er flot illustreret, og har inspirerende beskrivelser af seværdigheder og oplevelsesmuligheder langs cykelruterne
- Oversigtskort: Du får et oversigtskort over alle bogens 84 cykelruter (Fint til overblik, men ikke tilstrækkelig deltaljeret til at cykle efter)
- Bogen giver dig adgang til at kunne downloade ruterne til GPS og mobil
LÆS MERE OG KØB BOGEN HER: >> Cykelture i Danmark (reklamelink)
- TIP: Vær opmærksom på at købe bogen med den blå forside. Der findes en ældre udgave med orange forside. Den fås ofte billigere, men indeholder ældre oplysninger og færre ruter.
Måske er du også interesseret i….
Komplet pakkeliste til cykeltur
Pak til din cykeltur i et snuptag. Nemt og bekvemt.
Tag afsted uden bekymringer for om du har glemt vigtigt grej. Og undgå tonstunge cykeltasker, fordi du har slæbt unødvendigt meget tøj og udstyr med!
Alleud.dk står bag denne komplette pakkeliste, der er baseret på erfaringer fra 5.000 km cykelture i ind- og udland.
1 Response
[…] hvidt cykelikon. Rutenummeret (to-tallet) er angivet med hvid tekst på rød baggrund. Læs mere om nationalrute 2 her […]