7 (vigtige!) ting, jeg lærte af en 2½ måned lang cykeltur med børn

I foråret 2015 cyklede jeg 1.450 km gennem Europa sammen med min kæreste og vores to børn på dengang 6 og 8 år. Vi startede i Basel i Schweiz og nåede Budapest i Ungarn 2½ måneder senere.

Det er præcis 1 år siden, vi kom hjem.

Jeg har gjort status – og deler her 7 vigtige erfaringer, jeg fik på turen.

7 vigtige ting, som muligvis også kan sætte dit familieliv i perspektiv. Det er i hvert fald  erkendelser, som har påvirket mit liv – og forandret det til det bedre.

7 ting, jeg lærte af en cykeltur på 2½ måned med familien

1. Børn kan meget mere, end vi forældre tror – vi skal bare give dem mulighed for at vise det

Før vi tog afsted på cykelturen, havde jeg gjort mig mange tanker om, hvor langt mine børn på 6 og 8 år kunne cykle, hvor meget de kunne klare og hvor deres grænser gik.

Det viste sig igen og igen, at de kunne klare mere, end de selv troede –  og meget mere, end jeg havde turde håbe på  (på cykelstien; i supermarkedet, når de skulle findes tyske varer på egen hånd; når de skulle pakke grej sammen osv.).

Jeg lærte, hvor vigtigt det er, at man viser sine børn, at man tror på, de kan klare ting (også når man tvivler en lille smule). At man bakker dem op – ikke mindst: At man giver sine børn muligheden for at vise, at de kan klare en udfordring  (og derigennem også få en sejr).

Børn kan så meget mere, end vi forældre tror. Vi skal bare give dem lov til at vise det!

2. Børn vil gerne være sammen med deres forældre

I 2½ måned var vi væk fra børnenes venner og deres normale hverdag. Den hverdag, hvor vi normalt kun ses om morgenen og om aftenen til spisning. På cykelturen var hele familien pludselig sammen 24-7 dag ud og dag ind, uge efter uge, måned efter måned. I et lille telt – med ét rum.

Jeg havde troet, der ville opstå konflikter, når vi var så meget sammen. At børnene ville blive trætte af os forældre. At vi alle jævnligt ville få brug for time-out fra resten af familien. Men det skete ikke.

Børnene nød at være sammen med os. De blev ved med at søge vores selskab og nærvær. Vi talte om ting, vi aldrig havde talt om før. Spillede kort i teltet i det uendelige. Legede sammen. Og ikke på noget tidspunkt gav børnene udtryk for, at de havde fået nok af os.

Jeg lærte, at det virkelig er sandt, når de kloge siger, at børns største ønske er at være sammen med deres far og mor. (Og samtidig gjorde det ondt at tænke på, at det måske netop er derfor, at konfliktniveauet er højere i hverdagen. Dér, hvor børnene savner forældrenes nærvær og tid).

3. Du får ingen drømme opfyldt, hvis du ikke selv gør noget

Der skal handling til for at gøre dig glad. Ingen drømme bliver realiseret, når du kun sidder og drømmer. Der er kun én, der har ansvar for at gøre dig glad – og det er dig selv. Det lyder måske lommefilosofisk – men sandheden i denne lommefilosofi slog mig, mens vi var afsted.

Brok fører intet godt med sig. Drømme gør heller ikke. Men det gør handling! Og kun handling.

Kun handling skaber forandring. Kun ved at gøre noget, kan du få små og store drømme opfyldt. Og det gælder ikke kun drømme om en cykeltur. Men også drømme ift. arbejdslivet, familielivet  – ja livet i det hele taget. Det indså jeg, da vi var afsted – og jeg valgte at handle på en ny drøm, da jeg kom hjem. Og sagde mit ellers rigtig gode job op. Jeg måtte gøre noget – handle – hvis jeg skulle realisere flere drømme.

4. Jeg er en bedre mor, når jeg selv brænder for de ting, vi laver sammen

Der er lige så mange holdninger til, hvad der gør en god forælder, som der findes mennesker i denne verden.

Selv føler jeg mig som en god forælder, når jeg er nærværende, oprigtigt interesseret i dét, jeg laver sammen med mit barn og (uden at sukke, stresse eller tænke på 100 andre ting) tager mig tid til mine børn.

Og dét kan være så hulans svært i hverdagen.

Cykelturen gennem Europa var et brændende ønske for mig – og alene fordi vi realiserede den drøm, fungerede jeg så meget bedre – også i mor-rollen. Mit overskud var større, min tolerance højere, og jeg fik kun lyst til at være endnu mere sammen med mine børn. (Og ja, de selvsamme børn jeg godt kan bande langt væk derhjemme i hverdagen).

Jeg lærte, at det er meningsløst at sætte sig selv og sine egne interesser på pause, fordi man er blevet forælder. Den opofrende forælder tror jeg ikke på. Der kan aldrig komme en god forælder-barn-relation eller en god forælder ud af at skjule sin passion, gemme sin egen begejstring og lægge sine egne interesser på køl.

Jeg lærte, at jo mere, jeg deler min egen begejstring, des mere smitter det. Og des bedre en mor er jeg.

5. Søskende finder hinanden, og fællesskabet opstår – når børnene får muligheden

Jeg har to børn – en pige og en dreng med næsten 3 års aldersforskel. Ud over aldersforskellen har de meget forskellig personlighed og meget forskellige interesser.

Før turen var jeg bekymret for, om de kunne finde fælles lege og få det sjovt sammen på så lang en tur. De bekymringer viste sig at være fuldstændig ubegrundede.

Det viste sig at være en gave for deres søskenderelation, at de var væk fra legesager, venner og underholdning. Det gav dem et helt naturligt rum, hvor de fandt hinanden. Fantasien blev deres følgesven, og de blev tættere, end de nogensinde havde været før.

Jeg lærte, at man skal give sine børn muligheden for at være sammen – uforstyrret og uden exitmuligheder. Det skaber en relation, de vil bære videre. Altid.

6. Børn har ikke brug for TV og Ipad

Vi så fjernsyn 3 gange på vores 2½ måned lange cykeltur. Pga. elendigt vejr havde vi booket indendørs overnatning, og 3 gange viste der sig at være adgang til et TV. Børnene sad klistrede til skærmen – nærmest paralyserede over gensynet. Men ikke på ét eneste tidspunkt på turen i øvrigt spurgte de, hvornår de kunne TV igen.

Ipad havde vi med, så vi kunne læse e-bøger undervejs. Reglerne var klare: Ipad´en var til læsning, og der måtte kun spilles én gang om ugen af max 1 times varighed. Det accepterede børnene. Og ofte glemte de alt om Ipad´en. For alt det andet vi lavede, var meget sjovere.

Og de mange oplevelser fra turen, som vi taler om i dag – ja gæt selv: De handler ikke om timerne med Ipad´en eller TV.

Jeg blev bekræftet i, at det er en lettelse for børn at få klare rammer for deres skærmtid. Og at hver time, du fratager dem muligheden for at sidde foran en skærm er lig med en times mulighed for at lege, opleve, opbygge relationer og lære nyt. I den virkelige verden. Mellem virkelige mennesker.

7. Det kræver (ofte) et ”nej” – før man kan sige “ja”

Jeg havde ikke tænkt over det før, men antallet invitationer, der havner hos en børnefamilie er nærmest uendeligt: Klassearrangementer, fodboldturneringer, børnefødselsdage, sommerfest på arbejdspladsen, vennemiddag, fødselsdage i familien, halloweenfest, fastelavnsfest, forældrekaffe, gymnastikopvisning, SFO-fest ….fortsæt selv listen.

Vi var væk fra kalenderræset i 2½ måned. Eller dvs. indtil 10 dage før vi skulle hjem. Da ramte en tæppebombningen af mails med invitationer os. Dér slog det mig, hvor hurtigt, du kan miste styringen i dit eget liv, fordi alle andre har arrangementer, der kræver din (eller dine børns) tilstedeværelse.

Det er socialt uacceptabelt i Danmark at sige nej til noget, hvis du ikke har andet (=planlagt og allerede aftalt) i kalenderen.

På turen indså jeg, hvor meget det betyder at have tid sammen som familie – også tid, som ikke er fyldt ud med alle mulige aktiviteter. Og det gik op for mig, at man ind i mellem bare må sige ”nej” til andres arrangementer, hvis man vil sige ”ja” til at være sammen med sin egen familie.

Derfor har vi i dag blokeret visse dage, aftner og weekender i kalenderen til familietid. Der er ikke nødvendigvis planlagt noget på forhånd. Men tiden er reserveret til familien, og vi er enige om, at disse tidspunkter er hellige. Der bliver høfligt  sagt ”nej tak”, når andres forslag og invitationer tikker ind. Ellers har vi aldrig mulighed for at sige ”ja” til det, der er allervigtigst: Hinanden.

---

Cykelturen gav mig nyt perspektiv på min hverdag.
Hvad fik sidst dig til at tænke eller handle anderledes?

---

3 ting, jeg altid har med på cykeltur

1. Vandtætte cykeltasker

   Der er ikke noget værre end en våd sovepose eller plaskvådt skiftetøj!
   Vandtætte cykeltasker til bagagen er at absolut must-have til enhver cykelferie.

   Cykeltasker til bagagebægeret:
   Vi har i årevis brugt disse cykeltasker. Det er efter min mening er markedets absolut bedste. Jeg har haft mine tasker i over 10 år! Har brugt dem til hverdag til og fra arbejde  til pc og mapper – og på et utal af cykelferier. Og der er aldrig kommet en eneste dråbe vand ind.
   Cykeltasker til børn:
   Vi bruger disse cykeltasker til børnenes cykler.
   De er lavet til at sidde foran på en voksencykel men passer perfekt i størrelsen til et bagagebæger på en børnecykel.

   Læs også: Sådan pakker du pakker cyklerne og får plads til al bagagen

2. En trangia – det mest børnevenlige stormkøkken på markedet

   Vil I lave mad på cykelturen, så tag et godt stormkøkken med. Trangia er let at betjene, det er sikkert, stabilt og du kan bruge alle typer brændstof.
   Læs min trangia-guide her – og find den model, der passer til din familie

3. Et godt cykelkort i papir

   Vores 2½ måned lange cykeltur gik langs Rhinen og Donau gennem 5 lande.
   Når jeg cykler i Danmark bruger jeg disse cykelkort over Danmark
   

Artiklen indeholder affiliatelinks