7 dages hytte til hytte vandretur i Rätikon, Østrig – Vandring med børn
“Wauh mor – vi har vandret helt nede fra dén hytte!”
Begejstringen lyser ud af min 8 årige datters øjne.
Hun peger ned af bjergsiden mod Lindauer Hütte i 1744 meters højde, hvor vi startede dagens vandring. Hytten er på størrelse med en tændstikæske. Vi har vandret 1½ time og er allerede kommet flere hundrede højdemeter op ad bjerget.
“Yep – du er sej“, svarer jeg og smiler.
Vi er i Østrig på en 7 dages hytte til hytte vandretur i bjergområdet Rätikon. Ud over min 8 årige datter består vandreteamet af min søn Gustav på 11 år, min kæreste Jens og jeg selv.
“Men vi skal jo højt op i dag“, tilføjer jeg. Vi vender os og lægger nakkerne tilbage.
Bjergsiden står stejlt foran os. Kun få meter længere fremme er trægrænsen, og et barsk klippelandskab tager over. Ruten zig zagger sig op mellem klipperne. Op op op.
Jeg peger op mod bjergpasset, Drusentor, der ligger i 2.343 meters højde. “Dér. Helt deroppe ved passet stopper Østrig, og Schweiz begynder. Vi skal derop, så vi kan vandre hen over landegrænsen. Ret sejt, ikke?“.
Jeg kikker på børnene: “Kan I klare det?”
Børnene kikker på mig med foragt i blikket.
“Selvfølgelig – skal vi ikke bare videre?!” Min 11 årige søn, Gustav, ser på mig med et utålmodigt blik og sætter fra med vandrestaven.
Alma udpeger Lindauer Hütte, hvor vi har overnattet. Det er dag 4 på vores hytte til hytte vandreferie i Rätikon, Østrig
Hytte til hytte vandring – en oplagt (og overset) ferieform for børnefamilier
Hytte til hytte vandreferie er en fabelagtig ferieform – også for danske børnefamilier.
I denne artikel får du min beretning fra en 7 dages hytte til vandreferie med børn.
LÆS MERE OM HYTTE TIL HYTTE:
- FAQ: Hytte til hytte vandring: De mest almindelige spørgsmål og svar
- Planlægningsguide: Sådan kommer du selv afsted på vandretur i Rätikon: Alt om booking, nødvendigt udstyr, vandrekort mv.
Vandreturens vanskeligste passage
Vi fortsætter op ad bjergsiden med Gustav i front.
Dagens rute er den vanskeligste på vores 7 dages hytte til hytte vandreferie.
Men det er dag nummer fire – og børnene har opbygget selvtillid og erfaring og har tydeligvis fået smag for vandring.
Ruten er nok vanskelig, men dagens indsats vil vise sig at blive tifold belønnet.
Vi havde forberedt børnene på, at de første timer ville byde på en lang stejl opstigning. 600 højdemeter skulle forceres, før vi ville nå dagens delmål, bjergpasset Drusentur i 2.343 meters højde.
Ud over at være svært tilgængeligt er Drusentor også grænsen til Schweiz. Vi skulle altså bogstavelig talt klatre over en landegrænse i et øde bjergterræn. Ind i Europas måske smukkeste land.
Oplevelsen skulle toppes op med en overnatning i den schweiziske Carschina Hütte. En hytte, som Jens og jeg – med drømmende blik i øjnene og kultagtige historier – havde opbygget en legendarisk aura overfor børnene. Hvad, der ligger til grund for dét, vender vi tilbage til.
Vi zig zagger os langsomt op mod bjergpasset Drusentor i 2.343 m.o.h. Vandrestavene er en stor hjælp mellem de løse klippeblokke og på de på stejle passager.
En drøm går i opfyldelse
Vi når op over trægrænsen. Alpeløvet forsvinder, og kun brutale tinder og nøgne klippestykker omgiver os.
Det er pausetid. Vi tager en tår vand. Børnene bygger varder og hygger sig.
Vi er helt alene på bjergsiden.
Jeg mærker roen komme bølgende ind over mig og smiler.
At dele naturoplevelser som denne med mine børn har altid været min drøm.
Jeg har tidligere haft børnene med på dagsture i Danmark, og vi har vandret dagsture i Sierra Nevada bjergene i Spanien. I forsommeren trænede vi med en tre dages vandretur på Gendarmstien for at give børnene en forsmag på, hvad en fler-dages vandreferie med rygsæk indebærer. Dér gjorde vi os nogle vigtige erfaringer om gåtider, grej, distancer og motivation, når det gælder flerdagesture med børn.
Og nu står vi her: På bjergsiden i Østrig – midtvejs på en 7 dages hytte til hytteferie. Flere års forberedelser bliver endelig forløst. En hel uges vandring i Alperne – langt fra civilisation og turisthorder – og med rygsæk, vandrestave og stilhed. Omgivet af vanvittig smuk natur og sammen med dem, jeg holder allermest af. Jeg er mere berørt, end jeg havde forestillet mig.
Smilet er stort- en årelang drøm om en uges hytte til hytte vandring med mine børn i bjergene er gået i opfyldelse
Hvor der er vilje, er der vej – også for børnefamilier, der vil til tops
Den sidste stykke frem mod bjergpasset er vanskeligt.
Stien er svær at få øje på, ruten er stejlt, og underlaget består af løse klippestykker.
Kort for toppen passerer vi en gammel grænsehytte. Den ligger hen som en ruin og et bevis på, at bevogtning af grænser hører en svunden tid til.
Endelig når vi toppen. Det er 3 timer siden, vi forlod hytten. 3 stive timers opstigning. Vi smider rygsækkene, løfter armene i vejret og råber et sejrsskrig. Det giver genlyd langt ind i både Østrig og Schweiz. Jeg er pavestolt over børnenes vedholdenhed.
Drusentor er vandreturens højeste punkt – og i særdeleshed også et oplevemæssigt højdepunkt.
‘We are on the top of the World’ – sådan føles det at stå på bjergpasset Drusentor, der udgør grænsen mellem Østrig og Schweiz. Anstrengelserne efter 3 timers intensiv vandring opad (600 højdemeter) er glemt
Overraskelser midt på grænsen mellem Schweiz og Østrig
Vejret er med os i dag. Himlen er lyseblå, og solen skinner.
Vi finder læ bag en klippe for at spise vores medbragte mad – midt på grænsen. Her er ingen grænsevagter, hegn eller paskontol. Kun stilhed, vilde udsigter og et gammelt skilt.
Ost og tørrede pølser hives op fra rygsækken. Jeg blander kogende vand fra termokanden i en pose frysetørret mad. Vi har frokost til 7 dage til 4 personer med. Det vejer godt til. Men vi gør indhug i proviantposen, og vores rygsække bliver lettere dag for dag.
Pludselig hiver Jens en overraskelse frem – en pose frysetørret chokolademousse (reklamelink). Børnene jubler – de virker sjovt nok mere begejstrede over denne lille lækkerbisken, end over deres egen præstation. Vi hælder det sidste kogende vand ned i posen med pulver. Der er kun et par skefulde til hver- men nydelsen er stor, og desserten får fem stjerner.
Carschina Hütte – gensyn med en af Alpernes mest charmerende bjerghytter
Efter frokost begynder vi nedstigning på den schweiziske side. Vi når den frem til den legendariske Carschina Hütte efter cirka en time.
Det er 16 år siden jeg var her første gang. Men minderne står knivskarpt.
Hytten er den absolut mest primitive og sværest tilgængelige i Rätikonområdet. Her er ingen varmt vand, toiletforholdene er snævre, alt ligner noget fra 1800-tallet, og der er kun mulighed for at overnatte i fælles sovesale.
Alligevel er Carschina den mest charmerende og mindeværdige af alle Rätikons hytter.
Den schweizizke Carschina Hüte knejser majestætisk på klippekanten. Ihærdige mennesker har skrevet hyttens navn i 3 meter høje bogstaver med hundredevis af klippeblokke
Fraværet af luksus gør hytten unik. Beliggenheden er smuk og øde. Hytten er familiedrevet, og værterne giver alle en personlig og hjertelig velkomst. Vi får oplevelsen af at kommet hjem til en et nært familiemedlem.
Aftensmaden er ikke – som i de østriske hytter – et valgfrit måltid fra menukortet. I Carschina Hütte serveres én menu, og det foregår på fast klokkeslet. Alle spiser sammen. Samtidigt.
Vi sidder tæt skulder ved skulder med de andre vandrere, der ligesom os heller ikke dufter af alpeviol! Alle er i godt humør.
Tallerkener, bestik og den store gryde med maden sendes rundt på højskolemanér, og der opstår hurtigt en intim stemning.
Vi udveksler historier om dagens oplevelser med tre ældre tyske mænd og et ungt par fra Holland og får tips til morgendagens vandring.
Fællesspisningen skaber et fællesskab, vi ikke kender fra andre hytter. Og fraværet af luksus forstærker følelsen af at have besejret bjergene og være ankommet til et helt unikt sted. Trods den horrible pris (vi er jo i Schweiz!) og den vanskelige vej til hytten, var Carchina Hütte et must, da Jens og jeg planlagde ruten rundt i Rätikon. Den oplevelse, skulle børnene have.
Hytten er næsten fyldt, men værtsparret har placeret os alene i soverum, fordi vi har børn med. Vi går til ro med vores bøger og pandelamper. Lamper er der ikke i sovesalen. Børnene falder hurtigt i søvn og opdager ikke, at et uvejr sætter ind i løbet af natten.
Vandring i Rätikon: 7 dages rundtur fra hytte til hytte: Meget børnevenligt
Vores hytte til hytte vandretur var startet fire dage forinden.
Udgangspunktet var den lille by Vandans, der ligger for foden af bjergkæden Rätion i det sydvestlige Østrig.
Fra Vandans havde vi taget gondolen op i 1890 m.o.h. Den planlagte rute ville bringe os rundt til forskellige bemandede bjerghytter. 5 overnatninger i Østrig og en enkelt i Schweiz – inden vi en uge senere ville være tilbage ved udgangspunktet.
Borset fra turen op over Drusentor, havde vi tilrettelagt en rute uden vanskelige passager.
Dagsdistancerne var relativt korte, så vi var sikre på, børnene kunne klare det, og så de ville opleve, at turen var sjov hele vejen.
LÆS OGSÅ: 7 grunde til, at Rätikon er et særligt familievenligt vandreområde
Alpekoen sagde ja til at komme med på vores selfie. Den var heldig, for vi mødte mange andre nysgerrige køer på vores tur.
Lünersee kommer vi til på dag 2. Vi er på vej mod Douglas Hütte, der ligger med en spektakulær udsigt lige ved søens bred.
Fødderne får et hvil, mens lette skyer farer hen over himlen.
Murmeldyr – helt tæt på de små fede væsener
“Farfar siger, at murmeldyrene lever i 1700 meters højde”. Gustav ser stålsat på mig, da vi på tredjedagen befinder os i netop dén højde.
De små fede finurlige dyr må da dukke op nu, mener han.
Det gør de bare ikke. Skuffelsen er stor.
Senere samme dag hører vi pludselig et højt skarpt piv. Vi spidser ører. Og jeg krydser fingre – for det er lyden fra et murmeldyr.
Vi står helt stille, og endelig får Alma øje på dem. “Dér – se der! Der er to“, siger hun og peger. De to små lodne dyr står på bagbenene på hver deres lille bakketop. Snuderne peger lodret op i vejret, og forbenene dingler ned foran kroppen.
Dyrene har fået færd af os, og ét af dem skriger igen. Et sekund senere piler de to dyr ned i deres huller.
Murmeldyrene lever i flokke. Flokkens ‘spejdere’ vogter over området og advarer de andre med høje fløjt, hvis der er fare på færde.
I løbet af ugen ser vi mange indgange til murmeldyrenes huler og deres store system af underjordiske gange. Et par gange kommer vi også helt tæt på et par murmeldyr. En gang så uventet, at vi selv bliver forskrækkede.
Jagten på murmeldyr viser sig at være én af de ting, der motiverer ungerne undervejs på turen.
Vandring på sne, på frodige blomsterenge og omkring bjergsøer
Naturen i Rätikon har mange ansigter:
Vi går over græssletter, stejle klippede passager, bræmmer af sne, igennem skove og over skrånende enge med græssende dyr.
Vi ser bjerggrotter, frodige bjergsider med blomster og små bjergsøer. Og der er mange små og større vandløb, vi skal passere.
Ruten er meget varieret.
Områdets dyreliv får vi også ind på tæt hold: Vi møder alpekøer, bjerggeder, murmeldyr, fugle og firben.
Hver gang vi krydser et pas, vandrer omkring om et hjørne eller ned gennem en dal, ændrer udsigten sig. På intet tidspunkt siger børnene, at det er ensformigt eller kedeligt.
Enkelte steder følger ruten en stejl bjergside. Vi holder tungen lige munden og fødderne på stien
Vi krydser et vandløb i regnvejr. Gustav viser sin søster, hvor der er godt at træde. Vandtætte vandrestøvler holder fødderne tørre, og vandrestave gør det lettere at holde balancen på de glatte sten.
Bjergvejr er uforudsigeligt – vær beredt
Vandring i solskin er selvfølgelig det sjoveste – og solsinstimer har vi mange af i løbet af ugen.
Klart, stille vejr med blå himmel. Vandrevejr, der gør én lykkelig helt ind i hjertet.
Men dis, byger og regn må vi også igennem. Vores vandtætte vandrestøvler, godt regntøj og regnslag til rygsækkene (reklamelink), er et must for at klare bjergenes uforudsigelige vejreforhold.
På de kølige våde dage gør visheden om, at der venter varm hytte, når vandredagen var omme, strabadserne overskuelige.
Det regner. Vi slår kuskeslag for at holde varmen. Sigtbarheden er under 20 meter, og temperaturen er faldet fra 20 til 10 grader. Vi holder ekstragodt øje med kort og rutemarkeringer, så vi undgår at fare vild
Eftermiddags-uvejr er almindeligt i bjergområder. Det tordner og regnen står ned i lårfede stråler – men vi er ankommet til hytten og sidder tørt og varmt indendørs. 7 minutter tidligere skinnede solen, og alle bænke var fyldt med trætte vandrere, der nød kaffe, apfelstrudel og øl i den sene eftermiddagssol
Overnatning i hytter – så bliver det overskueligt at vandre med børn
Alle nætter på vores tur foregår i områdets bjerghytter.
Det betyder, at vi kan nyde naturoplevelserne om dagen, vandre med en forholdsvis let rygsæk og sove behageligt, trygt og tørt om natten.
De fleste dage ankommer vi til hytterne først på eftermiddagen. Det giver masser af tid til kortspil, leg, småture omkring hytten, afslapning og dagbogsskriveri. En dag når vi også en dukkert i en iskold bjergsø.
Hytterne tilbyder – ud over morgenmad og aftensmad – også lækkerier. Og de dage, hvor stemningen skal helt i top, flotter vi os og bestiller Apfelstrudel.
Apfelstrudel er en specialitet, der er svær at komme udenom i Østrig. Lindauer Hütte serverer områdets bedste – og største – apfelstrudel. Den får tommel-op og fem stjerner af familiens yngste vandrer
Alt godt har en ende – Vi slutter vandreturen af med action og underholdning
Desværre går ugen alt for hurtigt.
Stemningen er trykket, da vi den sidste morgen pakker rygsækkene og sætter kursen mod Golmerbahn.
Turen sluttes af to oplevelser, der ikke har meget med hytte til hytte vandring at gøre – men som i den grad bekræfter, at vi er tilbage ved civilisationen:
Da vi når Golmerbahn, vælger vi at følge Golmi’s oplevelsessti ned til gondolens mellemstation. Det er en særlig børnevandreture, hvor der er indlagt 21 oplevelsesstationer undervejs. Underholdning er sikret med få meters mellemrum, og hele turen går nedad. Her kan børnefamilier med selv helt små børn være med!
På mellemstationen sender vi vores rygsække med gondolen ned og hopper selv på den vilde Alpine Coaster. En bjergrutchebane, der giver en adrenalinfrembringende (men ret sjov) afslutning på en ferie, der ellers har været præget af ro, nærvær og naturoplevelser.
Golmis oplevelsessti ved Golmerbahn er nyanlagt rute med 21 oplevelsesstationer undervejs.
Vil du selv afsted?
.
Brug Alleud.dk’s e-bog med 7 turforslag til Rätikon og stor guide til hytte-til-hytte vandring
For at gøre det piv-nemt og trygt for dig at tage afsted på vandring med din familie, har jeg lavet en e-bog til dig:
I e-bogen får du
- Den præcise rutebeskrivelse for Alleud.dk’s syv-dages vandretur i Rätikon
- Seks øvrige turforslag til kortere vandreture i området. Disse ture er mellem en halv og fire dages varighed
Du får også:
- En stor guide, der svarer på alle de hyppigste spørgsmål om hytte-til-hytte-vandring
Ihh nu får jeg helt lyst til at se endnu mere af Rätikon! (også selvom jeg ikke har nogen børn jeg kan tage med) Var selv på en lille tur fra Vandans til Lindauer Hütte og tilbage igen sidste sommer, men det var jo slet ikke nok! Og jeg kan klart tilslutte mig det med det uforudsigelige vejr!
Hej Sarah
Ja Rätikon er fantastisk! Den tur, du vandrede – fra Vandans/Golmerbahn og til Lindauer Hütte og retur – er den allermest populære tur i Rätikon. Rigtig mange vælger netop dén til en dagstur – hvor man kan nå frem til en frokost i Lindauer Hÿtte og retur igen om eftermiddagen. (man kan også tage en overnatning i Lindauer Hÿtte, så har man en 2 dages tur med to korte dagsetaper)
Hvis du vil opleve den mere “rolige” del af Rätion, skal du tage tilbage og udforske resten af området. Det er helt fantastisk – og du møder langt færre mennesker på de andre ruter og i de andre hytter.
Og vejret – ja – man skal sørge for at have regntæt udstyr med og komme afsted fra morgenstunden. Det lunefulde vejr starter ofte op ad eftermiddagen og langt de fleste dage kan man nå frem til hytten inden.
Vh. Line
Hej, hvor kan man se priser og booke hytte til hytteferie i Østrig? Tak for svar mvh Louise
Hej Louise.
TAk for din kommentar!
Du kan læse mere om priserne for overnatning i hytterne lige her: (se punkt 7)
https://alleud.dk/faq-hytte-til-hytte-vandring-i-alperne/
Navne på de konkrete hytter i Rätikon, link til hytterne, bookingmuligheder mv. kan du læse i den næste artikel, som publiceres indenfor den næste uge. Jeg er igang med en stor planlægningsguide, så det bliver nemt at kopiere turen.
Hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev får du automatisk besked, når artiklen er klar!
Vh. Line